Vandreture med dansk- eller engelsktalende guide
Prags undergrund og den gamle by – ”byen under byen”
Spændende tur med dansktalende guide gennem det gamle, ukendte og mørke Prag. Prag er berømt for sine smukke bygninger og sit hyggelige miljø, men der findes en anden og grusom historie i Prags undergrund. Under det astronomiske ur på den gamle rådhusplads ligger Prags gamle, skjulte by 6-7 meter under jorden. Her opleves, hvor indbyggerne boede helt tilbage i det 12. århundrede – steder, der senere blev et berygtet fængsel med torturkælder. Turen går fra Krudttårnet, gennem de ældste gader i Prag, fortsætter i små smøger, hvor guiden fortæller om bl.a. tempelridderne i Prag, Mozart, Tycho Brahe, Franz Kafka, religionskrig og 2. Verdenskrigs slutning. Herefter til rådhuspladsen og ned til den skjulte by, rundt i flere af de gamle underjordiske gange, hvor guiden fortæller historierne om fangernes grufulde skæbner. I disse samme gange kæmpede tjekkiske modstandsfolk imod SS og de tyske soldater i de sidste dage op til slutningen af 2. Verdenskrig.
”2. Verdenskrig i Prag”
Turen med dansktalende guide omhandler tiden før, under og efter besættelsen af Tjekkoslovakiet 1939 – 1945. På rundturen besøges de vigtigste steder forbundet med 2. Verdenskrig i Prag. Samtidig fortæller guiden om De Allieredes svigt i 1938, de tjekkiske piloters heroiske kamp i Royal Air Force, Theresienstadt og historien om Sir Nicholas Winton, der reddede 669 jødiske børn fra nazisterne. Hør også fortællingen om de modige tjekkiske faldskærmssoldater fløjet ind fra England for at udføre attentatet mod den berygtede SS-obergruppenführer Reinhard Heydrich. Turen starter med et besøg i Skt. Cyril og Methodios kirken, gennem det jødiske kvarter, forbi bygninger og steder, som vidner om de voldsomme kampe i begyndelsen af maj 1945. Byvandringen varer ca. 3 timer. Undervejs vises en 30 minutters film.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Fra kr. 2.200,- pr. gruppe
Spøgelsestur
Prags centrum er spækket med spøgelser og legender. I kan opleve nogle af disse på denne 70 minutters tur med engelsktalende guide.
Vi mødes i centrum for at opsøge spøgelserne. Vi går rundt i Den gamle Bydel og oplever den meget specielle atmosfære i de (u)hyggelige, kringelkrogede gyder og stræder, mens guiden fortæller om nogle af de mange spøgelser, som stadig hjemsøger Prags centrum.
I skal bl.a. høre om tyrkeren, som går rundt i Prag med sit eget hoved under armen. I bliver også advaret mod en forsmået ridder, og hører om hvorfor et stakkels spøgelse, som går rundt uden kød på kroppen, samler penge ind til sin egen begravelse.
Vi skal besøge den middelalderlige undergrund på to unikke steder, gotisk (13/14. århundrede) med udstillinger af middelalderlivet og det hemmelige alkymistlaboratorium og Dungeon med udstilling af tortur- og henrettelsesinstrumenter.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Pris kr. 125,- pr. person (minimum 20 deltagere)
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.