Vedersø Ridecenter
Vest for Ulfborg og et par kilometer fra Vesterhavet ligger Vedersø Ridecenter.
Centeret holder til i en vestjysk landejendom midt i den rå natur, og når I møder op til jeres tur, bliver I hurtigt introduceret til hestene, som I får som følgesvende ud i den smukke, omgivende natur.
Før I rider ud i selskab med en erfaren guide, får I en grundig introduktion til hestene, og både nye som erfarne ryttere får et par ture rundt på gårdens ridebane for at blive bekendt med hestene.
Jeres ridetur tager jer igennem plantager, henover marehalmsdækkede klitter og ud på de brede sandstrande, og det er en fantastisk måde at komme tæt på både den imponerende natur og de omgængelige islandske heste.
Hvis I ikke er vant til at ride, kan det være en øjneåbnende oplevelse at stifte bekendtskab med de store dyr, som igennem mange århundreder har fragtet os rundt og hjulpet med at forme det vestjyske marklandskab, som det tager sig ud i dag.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
pr. person 1 time kr. 300,- og 1,5 time kr. 450,-
Reservationsgebyr kr. 500 pr. gruppe
I bliver delt op i max. 7 personer pr. gruppe.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.