
Vodka Museet
Ingen anden drik er så forenelig med den russiske sjæl som vodka, som på russisk betyder ”det lille vand”. Man mener, at vodka kom til Rusland med genuesiske købmænd allerede i slutningen af 1300-tallet under betegnelsen vin, og først i 1600-tallet fik drikken navnet vodka.
Russiske præsidenter er ofte blevet vurderet på deres alkoholpolitik, f.eks. mistede Gorbatjov totalt befolkningens sympati, da han indførte rationering, og Jeltsin blev ganske populær ved at fjerne statsmonopolet i 1992. I dag gætter man på, at der findes omkring 200 vodkamærker i Rusland og enhver region eller person, som vil gøre reklame for sig selv, har sin egen vodka.
Besøg vodka museet, der er beliggende midt i Skt. Petersborg. Her præsenteres den interessante historie om russisk vodka – fra zarens tid til i dag. Samtidig kan I i museets café se en stor samling af vodka fra forskellige fabrikker. Et Russisk ordsprog lyder: Vodka er vores fjende, så derfor tilintetgør vi den!
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.