Herning gymnasium tog deres supersproglige klasse til Spanien, hvor de oplevede Alicantes varme, charme og historie.

Solskin og naturgeografi forsøg
“Efter en rejse med fly på 3 timer fra Billund til Alicante befinder hele 22 midtjyske elever sig på Alicantes højeste punkt, Santa Barbara Castle, sultne efter is og tørstige efter vand. Supersproglig eller ej, så tog vi naturgeografien med os, og udførte et forsøg om albedoeffekten, grundet vores særdeles blege hud.”

Strandpromonadens palmer
“Den sydeuropæiske charme kom særdeles til udtryk ved vores gåture ned af strandpromenaden i Alicante. Promenadens meget detaljerede dekorationer og lange rækker af palmetræer, illustrerede roen og skønheden i den ellers meget livlige by.”

Udsigten fortæller byens historie
“Et glimt ud over Alicante på en diset forårsdag, hvor det var muligt at se Alicante fra et historisk perspektiv. Både den nye og den gamle bydel kom her til syne. Ikke at forglemme byens beliggenhed ud til havet, der for mange år siden var med til at gøre Alicante til en betydningsfuld havneby.”

En stejl gåtur er det hele værd, når man når toppen
“Titanic part 2 uden et skib, der synker, blev opført af to af vores romantiske drenge, og fotobombet af vores denim piger på toppen af Alicante. Efter en hård tur op ad Santa Barbara Castle, var den eneste støttende kommentar fra vores kære lærere: “Der er kun en vej, og det er op ad.”

Snævre gader udfordre
“5 glade danske elever i sit naturlige habitat på udflugt i den eksotiske storby, hvor det var muligt, selv hvis man kommer fra bøgelandet, at finde rundt, trods de mange snævre og smalle gader fyldt til randen med den spanske sjæl.”

Det regner også i Sydeuropa
“Da vi rejste fra Danmark gik vi ud fra, at vi ville slippe for regnvejret for en stund, men vi blev klogere. Efter en tur i shoppingcenter i Alicante blev vi godt og grundigt gennemblødte på blot 5 minutter, og vi fandt dermed ud af, at det lige så vel kan regne i Spanien som i Danmark.”