Tværfagligt kursus for alle fag, især astronomi, billedkunst, dansk, design, filosofi, fysik, historie, italiensk, matematik, oldtidskundskab og religion.

Den italienske renæssance er på alle måder en turbulent periode: antikkens genfødsel ledsagedes ikke blot af religionskrige mod både nord og øst, men også af store, omvæltende opdagelser og forandringer, som på afgørende måde gjorde op med middelalderens opfattelse af både rum og tid: opdagelsen af centralperspektivet og af den ny verden, verdensbilledets ændring og reformen af kalenderen.

Dette kursus præsenterer en række forskellige aspekter af renæssancens Firenze. Der kastes lys over både videnskab og kunst såvel som de historiske, religiøse og filosofiske sammenhænge, som disse indgår i. Kurset byder på tværfaglige foredrag, og disse følges op af byvandringer/museumsbesøg, hvor foredragenes indhold konkretiseres, visualiseres og uddybes.

Kursets mål er både at inspirere deltagerne generelt og give konkrete ideer og oplæg, som vil kunne bruges i undervisningen med henblik på AT- og flerfaglige forløb samt studierejser til Firenze. Udbyttet forhøjes naturligvis, hvis to eller flere lærere fra samme skole deltager i kurset.

Kurset er en gentagelse af et kursus, der er afholdt flere gange, senest i marts 2015.

Hent kursusbeskrivelse

Hvornår og hvordan og hvad koster det?

Mandag d. 29. februar – mandag den 07. marts 2016.
Afrejse fra København kl. 08.00, hjemkomst til København kl. 12.40. (direkte forbindelse)
Kurset er et internatkursus i Firenze.

Prisen er 12.895 kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Et begrænset antal enkeltværelser er til rådighed mod et tillæg på 2.800 kr.

Kursusledere og undervisere: Ivan Tafteberg Jakobsen, Claus Jensen og Ivan Z. Sørensen.
Antallet af deltagere: mellem 22 og 27.

Teknisk arrangør er ALFA Travel A/S i Holstebro, som er eksperter i gruppe- og studierejser. ALFA Travel A/S er medlem af rejsegarantifonden samt Danmarks Rejsebureau Forening og teknisk arrangør af rejser for bl.a. Klassikernes Rejseforening.

Prisen inkluderer:

− Flyrejse med SAS København – Bologna t/r (direkte)
− Flyskatter og afgifter
− Transfer med bus fra lufthavn til hotel i Firenze t/r
− 7 overnatninger med morgenmad i delt dobbeltværelse med eget bad/toilet på det centralt beliggende, Hotel Croce di Malta (http://www.crocedimalta.it/), hvis konferencefaciliteter udgør en ideel ramme for kursets foredrag.
− Frokost på ankomstdagen i Firenze
− Alle italienske skatter og afgifter
− Dækning af rejsegarantifonden
− Leje af udstyr og undervisningslokale på hotellet
− Alle foredrag med tilhørende noter og litteraturhenvisninger. Disse udleveres efter kurset i elektronisk form til deltagerne. Dette omfatter også powerpoint-præsentationerne.
− Alle entréer til de i programmet nævnte besøgssteder.

AlfA Travel A/S kan i Danmark tilbyde flytilslutning fra/til provinslufthavne. Pris oplyses ved forespørgsel til AlfA Travel A/S.

Derudover har AlfA Travel A/S også mulighed for at tilbyde billig overnatning inkl. morgenmad på QualityAirport Hotel Dan, der er beliggende ved lufthavnen.

Program

Her kan du se det detaljerede indhold:

Programmet omfatter følgende foredrag:

  • Firenzes historie
  • Ingeniørkunst og bygningskunst i renæssancen. Brunelleschis kuppel på domkirken Santa
  • Maria del Fiore.
  • Astronomi i Mediciernes Firenze
  • Den sidste nadver før og efter Leonardo da Vinci
  • Centralperspektivet – i renæssancen, samt før og efter
  • Cosimo I de’ Medici: Fyrsten, familien og Firenze
  • Dante, et AT projekt (med og især uden Dan Brown)
  • Galilei og Helvedes geometri
  • Stendhalsyndromet, romantikerne og renæssancen – og H.C. Andersen

Steder, som besøges, omfatter:

  • Santa Maria Novella inkl. Det spanske Kapel
  • Domkirken (inkl. kuplen) og dens dåbskapel
  • Palazzo Medici-Riccardi
  • Capelle dei Medici ved San Lorenzo-kirken
  • San Lorenzo-komplekset iøvrigt (kirken inkl. Det gamle Sakristi og Biblioteca Laurenziana)
  • Santa Croce-kirken
  • Sant’ Apollonia og Chiostro dello Scalzo
  • Museo di San Marco
  • Palazzo Vecchio
  • Museo Galileo (tidligere kaldet Museo di Storia della Scienza)

Der tages forbehold for ændringer, herunder justeringer i forhold til besøgsstedernes aktuelle åbningstider.

Tilmelding: Senest 26. november 2015.

Ved tilmelding oplyses:

  • Fulde navn (som det står i dit pas)
  • Undervisningsfag
  • Skole/kursus
  • Skolens/kursets adresse
  • Skolens/kursets EAN. Nr.
  • Evt. navn på deltager, som man ønsker at dele værelse med

Tilmeldingen sendes til [email protected]

Husk! AlfA Travel A/S kan være behjælpelig med tegning af afbestillings- og erhvervsrejseforsikring.

Husk! Ønskes Gouda afbestillingsforsikring, skal præmien for dette indbetales sammen med depositummet. Pris pr. person 783 kr. inkl. 1,1 % i skadesafgift til staten.

Evt. erhvervsrejseforsikring for 8 dage koster pr. person 421 kr. inkl. 1,1 % i skadesafgift til staten. Det er også muligt at bestille en årsrejseforsikring EU/EØS til 252 kr. pr. person inkl. 1,1 % i skadesafgift til staten.

Vælges forsikring, skal CPR-nummer anføres ved bestillingen.

Der henvises i øvrigt til AlfA Travel´s generelle bestemmelser.

Ivan Tafteberg Jakobsen
Cand. scient. i matematik og fysik Århus Universitet, Ph.D. London University, lektor i matematik ved Århus Statsgymnasium, pensioneret 2009. Medarrangør af adskillige kurser for gymnasiets matematiklærere i tidens løb, herunder Struktur og form, samspillet mellem matematik og arkitektur (2002 og 2003), Med matematiklæreren i Rom (2004), Matematikken i København (2005), Matematikken i Barcelona (2008, 2009, 2010 og 2011). Styrer sammen med Jesper Matthiasen, Århus Akademi, udlån af historiske instrumentpakker til landmåling og navigation samt det tilhørende websted geomat.dk, der indeholder kildetekster, undervisningstekster og instrumentvejledninger. Forfatter til bogen Antoni Gaudí. Geometrien bag arkitekturen, der er udkommet på Matematiklærer-foreningens forlag i juni 2011.

Claus Jensen
Cand.scient. i matematik og fysik fra Aarhus og Københavns Universiteter med speciale i matematikhistorie. Ansat ved Matematisk Institut, KU, og ved Matematisk Institut, AU med henblik på forskning i matematik og astronomi i de islamiske lande i middelalderen. Herunder studieophold i Beirut, Libanon. Studielektor ved Hasseris Gymnasium i Aalborg indtil pensionering i 2003. Deltidsstudier i kunsthistorie siden 2002, siden 2007 optaget på kandidatuddannelsen i kunsthistorie, Aarhus Universitet. Medarrangør af Matematiklærerforeningens kurser Med Matematiklæreren i Paris, Med Matematiklæreren i Rom og Med Matematiklæreren i Danmark. Medlem af Société Internationale de l’Astrolabe, af British Sundial Society og af Scientific Instrument Society. Arrangør af sidstnævnte selskabs studietur til København og omegn i 2004. Leder af talrige studieture med elever til Firenze. Foredragsholder om anamorfoser, perspektivkasser og islamisk astronomi på kurser og kongresser i ind- og udland. Forfatter til tidsskriftartikler om de samme emner.

Ivan Ž. Sørensen
Mag. art. og cand. mag. i dansk og religion, gymnasielærer på Roskilde Gymnasium, forfatter og foredragsholder. Tidligere dansk lektor ved Firenzes Universitet og museumsinspektør ved Karen Blixen Museet. Har været (med)arrangør og oplægsholder på mange efteruddannelses- og udviklingskurser, bl.a. i Dansklærerforeningens og Religionslærerforeningens regi. Har bl.a. udgivet bøgerne Inden turen går til
Firenze, H.C. Andersen i Firenze/Metalsvinet og Små historier fra Firenze (2010) samt en række artikler om Firenze – mange af dem kan ses på hjemmesiden www.zlebacic.com.

AlfA Travel A/S
Den tekniske afvikling af rejsen varetages af AlfA Travel, som har specialiseret sig i gruppe- og studierejser. AlfA Travel varetager alt omkring den praktiske afvikling af rejsen herunder fx flyrejse, hotel, program og transfers. AlfA Travel er medlem af Rejsegarantifonden og Danmarks Rejsebureauforening. Se rejsebestemmelser og betingelser for rejsen i materialet (vedlagt). Læs mere om bureauet på www.alfatravel.dk

Der henvises i øvrigt til kursets ugeskema, der ligesom AlfA Travels almindelige bestemmelser fremgår af programmet. Ret til ændringer i programmet forbeholdes. Se hele kursusbeskrivelsen og rejsebestemmelserne her.

Få et tilbud eller bliv ringet op

Det koster ikke noget at spørge, og vi laver meget gerne et ganske uforpligtende tilbud på jeres studie- eller grupperejse. Vores rejserådgivere sidder klar ved telefonen på 70 22 88 70.

Bliv klædt på som rejseleder

Hos AlfA Travel vil vi gøre alt for at du får succes som arrangør af grupperejser, skolerejser og firmarejser. Tilmeld dig her, så får du vores inspirationsmail kvit og frit.

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)