Vores kunder siger
Skolers oplevelser på studierejser
Nedenfor kan du finde nogle af de mange tilbagemeldinger vi har fået fra skolegrupper, som har rejst med os. Der er masser af guldkorn at finde – både i form af tips til den praktiske planlægning af rejsen, men i forhold til brugbar inspiration til aktiviteterne undervejs.
af Maiken Aagaard + resten af 3.C, HTX Holstebro
Studierejse til Athen
Nu er 3.C kommet sikkert hjem fra Athen, og jeg ville lige sende en tilbagemelding. En samlet vurdering er, at det har været en hel igennem super tur, som vi sagtens kunne tage på igen. Vi kan sagtens anbefale jer til andre. Hvis der har været problemer eller vi har haft spørgsmål, har vi fået hurtigt hjælp og svar. Der har altid været styr på det hele. Dette ser vi/jeg som en rigtig god og positiv ting.
Tommelfinger op til AlfA Travel!
af Gyda Kristensen, 9.y Kalbyrrisskolen, Næstved
Skolerejser til Berlin
Tak til AlfA Travel for en meget vel arrangeret tur. Bussen kørte til tiden – hotellet var da lidt bedre end vi havde turde håbe på og morgenmaden var super. Ikke mindst har I været meget tålmodig og svaret på alle vores spørgsmål og har hjulpet os til at turen blev så god ikke mindst ændring af værelse størrelse i sidste øjeblik. Tak endnu engang og jeg vil anbefale AlfA Travel til alle der gider høre om turen.
af Lilian Sørensen, Abildgårsskolen
Studierejse til Barcelona
Vi har haft en god tur og jeg har kun gode anbefalinger at medgive jer.
Du har været super hurtig hvis jeg har haft spørgsmål og du har været god til at være opmærksom på eventuelle forholdsregler, jeg ikke selv havde opdaget – f.eks. ekstra forsikring til elever uden blåt sygesikringsbevis.
Indkvarteringen var fin. Helt klart en fordel at der er bad og toilet på værelserne. Og vi (2 lærere) fik værelse i sammen bygning bare på etagen under – dette var klart at foretrække og gjorde det muligt for os at have overblik over eleverne, mens vi var på vandrehjemmet.
Da vi skulle hjem fik vi alle andre pladser end først givet på vores boardingcard hjemmefra. Jeg tænker det måske er fordi vi skulle med et mindre fly end først antaget. Det betød at eleverne blev spredt fra række 10 til 28. Det klarede de uden problemer, men flyturen ned var bedre, da eleverne her havde mulighed for at sidde ved kendte klassekammerater. Og vi lærere havde dermed mulighed for at have overblik og kunne hjælpe elever der havde brug for det. Det gør også at eventuelle elever der kan have udfordringer har mulighed for opbakning – det er ikke muligt med spredningen af siddepladser.
Alle var glade og tilfredse da vi skiltes igår og syntes de havde haft en god tur.
Mange tak for godt samarbejde og god sommer.
af Thomas Broe Grützmeier, Aurehøj Gymnasium
Studierejse til Tallinn
Vi havde en virkelig dejlig tur og har været meget tilfredse med jeres service. Opholdet er forløbet godt, og det fungerede fint på Fat Margaret’s. Desuden var det også et fint arrangement med morgenmad på nabo-hotellet. Vi arrangerede selv transport fra og til lufthavnen, og det var både let og billigt. Vi havde også en god heldagstur, hvor vi besøgte koldkrigs-sites (et af de repræsenterede fag var historie) og desuden fik vi mulighed for at se noget af resten af landet. Alt i alt en meget vellykket tur, og vi vil meget gerne bruge jer igen en anden gang. Tak for et godt samarbejde.
af Lena Nüchel Petersen, Bernadotteskolen, Hellerup
Skolerejse til Barcelona
Transporten gik fint og smertefrit, det var selvfølgelig forvirrende og anstrengende at tiderne hele tiden blev lavet om, men det var jo ikke jeres fejl!
Hotellet var ok til prisen, betjeningen var venlig og vant til grupper! Vores rum var sparsomt indrettet – de kunne godt lydisolere en smule, således at det ikke rungede, hver gang dørene gik op og i. Hotellets placering er genial – let at komme rundt alle vegne
Jeg har været glad for jeres service og kontakt med dig eller dine kolleger. Altid parat med hjælp. Bustransporten den tidlige morgen var super, det beroligede mig en del! Jeg vil til enhver tid anbefale AlfA Travel.
Vores program var godt synes jeg: Miro museum, Picasso museum, Gaudi-turen med Casa Mila, Parc Güell og skolebesøget var utrolig spændende. Jeg er så tilfreds med turen og alle elever er parate til at tage af sted igen i morgen!
af Torben Grønhøj, Brovandeskolen
Projektrejse til Athen
Vi har haft en helt igennem fantastisk projektrejse i Grækenland, og turen har i meget høj grad levet op til vores forventninger.
I forhold til planlægningen af rejsen er der stor ros til Alfa Travel for meget professionel hjælp, både med hensyn til turforslag, og til de udfordringer som som vi mødte i planlægningsfasen, herunder bl.a. tilgang af ny elev i sidste øjeblik, også dette blev løst hurtigt, og for os problemfrit.
Indkvarteringen levede bestemt også op til vores forventninger, Meteora og Tolo var meget fine hoteller, og hotellet i Athen var også fint. Jeg har selv tidligere rejst i Grækenland, og kender området, som vores hotel i Athen ligger i – det er et område, hvor man skal være lidt påpasselig, så det vidste vi godt, men der var absolut ingen problemer, og tværtimod var personalet yderst flinke og hjælpsomme.
Mht transporten forløb alt som planlagt, og chaufførerne var meget lydhøre overfor vores ønsker – eneste “problem” var misforståelsen i Athen, da vi ankom – men fint at der var et nødnummer, jeg kunne ringe på, og så blev det problem også hurtigt løst.
Mht. programmet var det rigtigt fint i Meteora og Tolo – i Athen havde vi ønsket selv at guide rundt…..
Så alt i alt er der herfra stor ros til jer, og stor tak for jeres hjælp til rejsen.
I uge 43 tager lærerne på skolen til Barcelona, det er også jer der står for denne rejse – så det glæder jeg mig til (-:
De bedste hilsener herfra.
af Pernille Dahl, Brønderslev Gymnasium og HF
Studierejse til Rom
Vi har haft en fantastisk tur! Faktisk så fantastisk at vi i dag skal tale med vores nuværende 1hf’ere om en direkte kopi af turen, når de kommer i 2hf.
Det er uden tvivl den bedste busrejse, vi nogensinde har haft. Bussen var lækker, Chaufførerne særdeles flinke, fleksible og hjælpsomme – virkelig, virkelig god service. Hotellerne Dina og Mirage var helt ok. Personalet er venligt, og der er rent og pænt.
AlfA Travel har taget alle ændringer fra den første bestilling til afrejsen med venlighed. I er altid hurtige til at svare og der er styr på ting – vi anbefaler jer på det varmeste alle de steder, vi kan komme til det.
af Bjarne Winther, Brønshøj skole
Skolerejse til Berlin
Tusind tak for en dejlig tur ! Busserne var både ud og hjem behagelige og hurtige. God chaufførhumor. Det var nemt at finde videre fra ZOB. Hotellet (Amstel House) var ligeledes behageligt og godt. God international atmosfære, og diskret opretholdelse af ordensreglementet. Den inkluderede morgenmad var overvældende.
Jeres service, ja, jeg kunne næppe finde bedre service i landet. Jeg har fra dag et været i gode hænder og kombinationen af mails og telefon har været meget tilfredsstillende. Tak for det 🙂
Nogle af eleverne drog af til Potdammer Platz for at se på Sony-bygningens skiftende farver og var tilfredse med det. Dette kunne være den anden aftentur udover Fernseenturm. Ellers vil jeg slå et slag for Pergamon museet. Alene størrelsen af de udstillede monumenter ville kunne vække den slumrende kulturhistoriske interesse hos eleverne.
Tilbage er vist kun hjemme på skolen, at arbejde for, at andre 9. klasser kan have et stort fagligt og socialt udbytte af en tur til udlandet, og skulle det lykkes, vil jeg vende tilbage uden betænkning. Tak for denne gang, alle hilsner.
af Karen-Anne, CELF Nykøbing F
Studietur til Dublin
Vi har kun ros. Den forsinkede bus gjorde ikke os noget. Jeg ringede kun fordi, at hvis man er hurtigt ude, kan man nå at fikse det inden det er for sent. Det har været en dejlig tur og jeg vil helt sikkert benytte mig af jer igen, hvis jeg skal afsted til næste år. Vi ved først noget omkring juletid om hvem der skal rejse med de nye 2. års klasser. Mange tak for god service og tålmodighed med elever der pludselig finder ud af de vil med alligevel 🙂
af Koushi Radhakrishnan, Den Rytmiske Efterskole
Studietur til London
Vi havde en fantastisk god tur. Det var en rigtig dejlig og behagelig bus, vi kørte med, og buschaufførerne var helt fantastiske. At vi havde bussen til rådighed dagligt, var en utrolig stor hjælp.
Hotellet (Osterley Park Hotel) lå rigtig godt, selvom det lå helt udenfor byen. Vi nåede faktisk slet ikke ind til midten af London. Personalet på hotellet var helt fantastiske. Utrolig hjælpsomme og virkelig fleksible. Der var slet ikke noget at komme efter der. Vi fik aftensmad på hotellet hver aften og frokost nogle dage. De gjorde det godt for en god pris.
Vores rejse var en sprogrejse. Derfor tog vi til den nærliggende “by”, Hounslow; hvor vi lærere følte os trygge ved at lade elever gå selv for at interviewe og tale med folk.
Vi har i lærerteamet snakket om, at vi gerne vil booke akkurat samme rejse igen næste år. Vi er KUN positive og glade og intet mindre end fuldt ud tilfredse med denne sprogrejse.
af Chris Bloch, Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster
Studietur til Berlin
Vi havde en fremragende tur. Vi var alle meget tilfredse med indkvarteringen. Hyggelige omgivelser, pæne værelser og toilet/badeforhold. Morgenmaden var også i top. Det kunne ikke være bedre til prisen.
Eneste minus var nok at toilettet i bussen på hjemturen lugtede mindre godt (en spændende lugt, som bredte sig ind i bussen) – og at chaufførens “assistent” hverken talte engelsk eller tysk. Men det havde ikke den store betydning.
Det er helt klart noget jeg vil anbefale igen.
af Søren Gornitzka, Århus 10. klassecenter
Skolerejse til Berlin
Vi havde en pragtfuld tur, både til og fra samt i Berlin, virkelig spændende by. Det var en fornøjelse at have Karsten som chauffør. Pigerne, vi havde med, var også yderst tilfredse med turen.
Jeg bliver fortsat høj af at tænke på vores Berlin-tur, og det i sig selv må siges at være et succeskriterium! Hvis muligheden opstår, vil jeg gerne arbejde sammen med dig/jer igen, for det har været et fint samarbejde :O)
af Sine Dalsgaard Kristensen, Århus Katedralskole
Studietur til Sevilla
Vi har netop talt med eleverne, og helt overordnet har både eleverne, Mette og jeg været yderst tilfredse med arrangementet. Vi synes Sevilla er et super godt sted at være på studietur – der er mange muligheder for faglige aktiviteter, byen er stor og spændende, men også hyggelig og tryg at være i, og Hostal Naranjo er et godt sted at bo. Personalet var meget venligt og hjælpsomme.
Bortset fra det barske tidspunkt, fungerede flyrejsen ok. Dog viste det sig, at vi skulle lave elektronisk check-in individuelt i Kastrup, og det var lidt bøvlet. Hotellet var pænt og rent, morgenmaden var ok, og personalet venligt. Én ting har vi talte om kunne have givet nogle problemer var, at spisesalen ikke er særlig stor.
Skolebesøget gik godt – der blev fin kontakt mellem de spanske elever og vores elever. Vi havde dog regnet med, at vi skulle overvære undervisning, hvilket ikke var tilfældet, men i stedet holdt læreren en time/forelæsning for os, og det var jo svært for eleverne at følge med i.
I øvrigt fandt vi ud af undervejs, at man flere steder kan få ekstra rabat eller komme gratis ind, hvis man på forhånd har meldt sin ankomst og/eller har studiekort med. Det har været glimrende at kommunikere med dig om turen!
af Bente Lukman Christensen, Dronninglund Gymnasium
Studierejse til Grækenland
Vi var meget tilfredse med turen. og vil bruge samme koncept hvis vi skal til Grækenland igen. Alt klappede, hotellet var fint, og det var rigtig dejligt at vi havde vores egen bus og egen chauffør hele ugen. Dog: der blev tilbragt mange timer i bussen, så en anden gang vil vi bo tættere på Korintherkanalen: f.eks. ii Loutraki.
Du skal have tusinde tak for din hjælp gennem hele forberedelsesforløbet, du har været med til at gøre denne tur muligt. Aå al mulg ros til AlfA Travel og især dig. Håber vi får mulighed for at lave en tur sammen en anden gang, det har været en stor fornøjelse.
Firmaers oplevelser på grupperejser
Vi har samlet en tilbagemeldinger og casebeskrivelser, fra nogle af de mange firmarejser, som vi gennem tiden har arrangeret. Læs om gruppernes erfaringer med at arbejder sammen med os som rejsearrangør.
af Sanne Sørensen, Midtconsult
Firmarejse til Milano
“Jeg er stadig helt høj over hvordan det hele bare lykkedes. 🙂 Fantastisk og yderst professionel tilgang til opgaven fra første møde. Vi blev præsenteret for det AlfA Travel kunne stå inde for. Det har virkelig været en fornøjelse at samarbejde med jer. Du skal have den største ros, lige fra den første dialog omkring rejseideer og aktiviteter. Planlægningsfasen, de mange mange spørgsmål, der var altid svar indenfor rimelig tid. Justeringer på antal, værelser osv. i tiden frem til afgang og den tryghed du var med til at skabe omkring den kæmpe opgave at få 200 mennesker afsted i 2 fly og placeret på to hoteller i nærheden af hinanden. At finde aktiviteter, spisesteder og seværdigheder som rammer så bredt er fantastisk. (…)”
En deltager på Midtconsults firmatur lavede også en anmeldelse af turen. Læs den her:
“Jeg håber meget I trives med at få ros, for der er en syndflod af det på vej! Jeg går ind for at folk, der gør et godt stykke arbejde, skal have det at vide. Er I ikke enige skal I ikke læse videre 🙂
Den tur til Milano var noget af det mest velorkestrerede, sjove, spændende, professionelle, episke og helt igennem fantastique jeg har været med på. Hvordan det (stort set) gnidningsløst lykkedes jer at få små 200 mand afsted i to forskellige flyvere, booket dem ind på hoteller samt få dem bespist og ”bedrukket” er mig en gåde. Godt gået! Virkelig… Fordelingen af aktiviteter og på-egen-hånd-tid var også lige i skabet, skattejagten (teambuilding) var skide sjov og slutteligt var turen til- og frokosten på øen i Lago de Maggio helt i særklasse. Så tak igen og I skal vide at jeg allerede har sat et fiktivt, usynligt kryds i fremtidskalenderen til den næste tur I står for 🙂 “
af e-Types A/S CPH i Venedig
Stor tak til AlfA Travel og til Louise Fog, som personligt varetog vores firmatur til Venedig. Vi var i trygge og professionelle hænder hele vejen igennem. Jeg kan kun varmt anbefale AlfA Travel.
af Susanne Boisen, Lintex
Firmarejse til Mallorca
Vi har haft en FANTASTISK tur!! Bedre kan det ikke beskrives. (…) Hotellet var et rigtig dejligt sted, det lå fantastisk lige ned til stranden og faciliteter og service var i top! Besøget på vingården var en stor oplevelse – det kan virkelig anbefales! Skønt sted og super service. (…) Alt i alt har vi haft en fantastisk tur, som vi vil tale om og mindes lang tid fremover! Jeres/din service har været til et stort 12-tal. Du har svaret lynhurtigt på alle mine mange spørgsmål og I vil helt sikkert stå først i rækken, hvis vi engang skal planlægge en lignende tur!
af Susanne Sørensen, AFRY (Midtconsult)
Rejsearrangør, 190 medarbejdere på firmarejse i Milano
Jeg er stadig helt høj over hvordan det hele bare lykkedes.
Fantastisk og yderst professionel tilgang til opgaven fra første møde. Det har virkelig været en fornøjelse at samarbejde med jer.
af Rambøll i Lissabon
1000 tak for en virkelig fantastisk tur. Vi vil anbefale jer med glæde til andre og håber at vi kan samarbejde igen næste gang, vi skal af sted. 🙂
Få et tilbud eller bliv ringet op
Det koster ikke noget at spørge, og vi laver meget gerne et ganske uforpligtende tilbud på jeres studie- eller grupperejse. Vores rejserådgivere sidder klar ved telefonen på 70 22 88 70.
Bliv klædt på som rejseleder
Hos AlfA Travel vil vi gøre alt for at du får succes som arrangør af grupperejser, skolerejser og firmarejser. Tilmeld dig her, så får du vores inspirationsmail kvit og frit.