Introtur til Thyborøn
De optimale rammer for at lære noget – både af og om hinanden
Introtur til Thyborøn
Vil I gerne prøve noget nyt og anderledes på jeres introtur, så overvej at tage til Thyborøn. Byen er mest kendt fra den private ferietur til Vestkysten, men den driftige havneby byder på mange faglige aktiviteter og oplevelser. Vi har sammensat et forslag til en færdig introtur, så du kan forestille dig, hvordan turen kunne se ud. Det meste lader sig dog gøre i Thyborøn, så hvis du har andre ønsker eller drømme, så kontakt os for en snak.
Thyborøn er både rå og charmerende
I Thyborøn får I alle muligheder for at komme tæt på et unikt og driftigt samfund, hvor specielt byens havn skaber byens puls. Byen har en helt speciel atmosfære og kombinationen af byliv og det rå hav gør en introtur til noget særligt. Forestil dig bare at slutte dagens program af med bål og fællessang ved havet. Selvom Thyborøn er placeret i det absolut yderste af Vestjylland, så er der ikke langt til fx Lemvig.
Sparring og tips til jeres introtur til Thybøron
Hvis du har brug for sparring og gode råd i forbindelse med jeres introarrangement til Thyborøn, så har vi nogle af de allermest erfarne rejserådgivere inden for skolerejser. De har selv besøgt Thyborøn mange gange og kender indkvarteringsstederne og alle de ting, I SKAL se – også de små, hemmelige steder med store oplevelser.
Fortæl os hvad I gerne vil opleve, og målet med jeres tur. Så skræddersyer vi et rejseforslag, som passer 100 % til jer – altid til yderst konkurrencedygtige priser.
Indkvartering på introturen til Thyborøn
Budgettet for en introtur er typisk stramt, og derfor foreslår vi indkvartering på Wærket, som er byens idrætscenter. I medbringer selv sovepose og liggeunderlag og sover i hallen eller i nogle af de mindre lokaler i centeret. Wærket er vant til at håndtere også meget store grupper og er tillige vant til at stå for forplejningen.
Program på introturen til Thyborøn
Ofte er det primære formål med en introtur at skabe gode rammer og betingelser for, at gruppen kan finde sammen rent socialt. Netop det er der gode muligheder for i Thyborøn. I kan bruge vandet og naturen til at lave hyggelige fælles aktiviteter. Hvis turen også skal have nogle mere faglige indslag, så er der også gode muligheder for det. Byens driftige iværksættere hjælper hellere end gerne til, for at vise deres by frem. Tag en snak med vores rejserådgivere om hvad der vil kunne passe til jeres gruppe.
Vi kan fx arrangere:
- Sejltur ud til havmøllerne og samtale om vindenergi
- Strandrensning
- Besøg hos en fisker
- Guidet tur på Puch Maxi
- Fælles fremstilling af krabbesuppe ved vandet
- Bunkertur ved Houvig Fæstningen
- Sælsafari med båd
- Jyllandsakvariet
- Ravsafari efter solnedgang
- Diverse vandaktiviteter året rundt
- Virksomhedsbesøg på havnevirksomheder
- Klimatoriet i Lemvig
- Planetstien Lemvig: En vandring i solsystemet
Oplevelser og must sees i Thyborøn
På introturen er tiden typisk den begrænsende faktor. Den store opgave ligger derfor i at vælge det der skal fylde på jeres tur. Havet drager og det er oplagt at lade havet og stranden være en stor del af turen. Både på, I og ved vandet.
Thyborøn har også masser af historier at fortælle, og det gøres blandt andet på byens museer. Her er det værd at overveje Jyllandsakvariet, Sea War Museum, Geopark Vestjylland og Kystcenteret.
Hvis I er klar på korte udflugter, så kan det være værd at overveje en tur med VLTJ. Den lokale togforbindelse kan blandt andet tage jer til Lemvig eller Harboøre.
Oplevelser
Smugkig i vores inspirationsprogram
Indkvarteringer
Bo godt på introturen
I skal vælge indkvartering på Wærket, fordi det er super-billigt og samtidig socialt.
Wærket
Wærket er idrætscenteret i Thyborøn med både haller, mødelokaler og svømmehal. I medbringer selv liggeunderlag og sovepose og bliver indkvarteret i hallen eller på gulvet i nogle af centeret mindre lokaler. Opholdet er inkl. morgenmad, og der er endvidere mulighed for at tilkøbe både madpakke og aftensmad. På Wærket får I billig og enkel men god indkvartering.
Priser
Vejledende priser
Introtur til Thyborøn fra kun 898kr.
- 3 dage / 2 nætter
Prisen er baseret på grupper ved min. 30 deltagere.
Bemærk! Gruppen sørger selv for rejsen til og fra Vestjylland. Der er mulighed for at søge om gratis befordring via DSB-frirejse. Læs mere på DSBs hjemmeside. Gruppen medbringer selv sovepose og liggeunderlag.
Evt. tilkøb pr. person:
Kaffe, saftevand og kage kr. 30,-
Madpakker kr. 60,-
Aftensmad på Wærket kr. 100,-
Aftensmad på standen kr. 220,- (krabbesuppe)
Priseksemplerne inkluderer
- 2 overnatninger på Wærket i hal eller mødelokaler
- Morgenmad under opholdet (mulighed for tilkøb af øvrige måltider)
- Tæt samarbejde med rejserådgiver
- 5 timers aktiviteter på dag 2 (Rundtur med Spætten inkl. virksomhedsbesøg og sejltur til møllerne)
- Tæt samarbejde med din rejserådgiver
- Adgang til AlfA Gate med overblik over rejsen og praktisk information
- Afgift til Rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring
- 24-timers nødtelefon
De opstillede prisindikationer er udelukkende forslag, og indkvarteringsstandarden, rejselængde og transportform kan naturligvis tilpasses jeres gruppes ønsker. Du er velkommen til at kontakte os på telefon 70 22 88 70, hvis du har spørgsmål.
Få et tilbud eller bliv ringet op
Det koster ikke noget at spørge, og vi laver meget gerne et ganske uforpligtende tilbud på jeres studie- eller grupperejse. Vores rejserådgivere sidder klar ved telefonen på 70 22 88 70.
Tæt samarbejde hele vejen
Du kontakter os
Ring, mail eller udfyld en kontaktformular. Uanset hvad du vælger er det helt uforpligtende at kontakte os.
Vi inspirerer dig
Du fortæller om jeres planer og vores konsulenter inspirerer dig med alt den viden, de har om destinationen.
I får et tilbud
Jeres ideer og vores input bliver til en rejseplan, som opfylder jeres ønsker og behov. Vi giver jer et tilbud på rejsen.
Vi er med hele vejen
Siger I ja tak til tilbuddet bestiller vi billetter, booker overnatning og hjælper gerne med programmet. Vi er med hele vejen.
Bliv klædt på som rejseleder
Hos AlfA Travel vil vi gøre alt for at du får succes som arrangør af grupperejser, skolerejser og firmarejser. Tilmeld dig her, så får du vores inspirationsmail kvit og frit.