Lad Nordjylland overraske!
Den nordlige del af Danmark er spækket med oplevelser inden for bæredygtighed, adventure, iværksætteri, biologi og natur
Studietur til Nordjylland
Nordjylland er meget mere end strand, sommerhusområder og ferieturister. Fx kan en studietur til Nordjylland i særdeleshed anbefales. Rejsetiden er kort, sproget og rammerne er velkendte og der er mulighed for oplevelser inden for mange fagområder, som I ikke finder lige andre steder i Danmark.
Faglige oplevelser i særklasse med lokale ildsjæle
I Nordjylland er der oplevelser i særklasse for skolegrupper, inden for fag som naturvidenskab, biologi, idræt og friluftsliv samt inden for områder som bæredygtighed, miljø og sundhed. I samarbejde med lokale ildsjæle og dygtige instruktører kan vi arrangere halv- og heldagsture med temaer som Vestkyst Safari, Team Camp og Cooking, Livet i Havet og Fårup Sommerland bag facaden. Derudover kan vi også tilbyde virkelig interessante og lærerige foredrag, for eksempel inden for lokal iværksætteri og bæredygtighedsinitiativer. Få meget mere inspiration til jeres program til studieturen i Nordjylland lige her.
Sparring og tips til jeres studietur til Nordjylland
Flere af vores rejserådgivere har selv været på studietur til Nordjylland for at finde faglige og anderledes oplevelser. Vi har alle de gode kontakter og en uudtømmelig liste af forslag til aktiviteter, som vi ønsker for jer at I skal opleve! Fortæl mere om jeres ønsker for turen, hvordan I gerne vil bo, og hvis I har særlige behov eller faglige mål, der skal tages hensyn til. Vi skræddersyr et rejseforslag 100 % til jer – altid til yderst konkurrencedygtige priser.
Indkvartering i Løkken – på hostel, i hytter eller i tipi
Jeres studietur til Nordjylland tager sit udgangspunkt i charmerende Løkken, hvor vi tilbyder indkvartering på enten et centralt hostel i byen eller i hytter på en campingplads. Herfra har I optimale muligheder for at tage på dagsture samt snuse til det lokale by- og strandliv.
Ønsker I at prøve det ægte outdoor liv af, er det også muligt at tage ud i den 6 ha store naturpark Nordland, der ligger ca. 1,5 km fra Løkken centrum. Her kan der opstilles telte til overnatning, med fælles bad- og toiletvogne. Herfra er det oplagt at lave diverse skovaktiviteter – fx i selskab med en lokal naturvejleder. Det er desuden muligt at arrangere forplejning i form af morgen- og aftensmad, alt efter hvad jeres ønsker er.
Fagligt program på skolerejsen i Nordjylland
Tag os med på råd, når I skal planlægge jeres studieprogram i Nordjylland. Det meste kan lade sig gøre, så spørg endelig!
Vi kan fx arrangere:
- Kajaksurf og Megasurf
- Beach Clean Up
- Bunker Skattejagt og Team Race
- Vestkyst Safari (med opgaver undervejs)
- Rav safari efter solnedgang
- Team Camp og Cooking – ala Nak&Æd
- Diverse vandaktiviteter året rundt
- Fårup Sommerland bag facaden (med forskelligt fokus)
- Stjernekiggertur ved Råbjerg Mile (aften/nat)
- Tur til Cold Hawaii inkl. foredrag om iværksætteri
- Tur til Aalborg med fagligt program i byen
Oplevelser og must sees i Nordjylland
Nordjylland kan opleves med forskellige briller på. Ferien, som mange sikkert har haft med deres forældre, kan ikke sammenlignes med en studietur hertil. Det nordlige Danmark byder på flere faglige og unikke oplevelser, end I aner, og så er atmosfæren, menneskene og naturen hér i en klasse for sig. Udover de mange nævnte oplevelser, som vi kan hjælpe med at arrangere, er der naturligvis mange andre lokale seværdigheder. Såsom Nordsøen Oceanarium, Aalborg Zoo, Kystmuseet Skagen, Skagens Museum, Kunsten, Kystmuseet Bangsbo Fort, Børglum Kloster og meget andet.
Nordjylland er alsidig og overraskende, og værd at bytte ud eller supplere en studietur til udlandet med! Få et tilbud på en studietur til Nordjylland allerede i dag.
Oplevelser
Smugkig i vores inspirationsprogram
Indkvarteringer
Bo godt i Nordjylland
Løkken Hostel og Vandrehjem
Dette hostel ligger i forbindelse med Løkken Idrætscenter, og det er derfor også muligt at benytte deres faciliteter. Eleverne indkvarteres på flersengsværelser, alle med bad og toilet. Lærerne kan mod tillæg indkvarteres på enkeltværelser. Man medbringer selv sengelinned og håndklæder. Der serveres morgenmad i hallens kantine, og det er også muligt at bestille frokost eller madpakker til eventuelle udflugter samt aftensmad. Løkken Hostel og Vandrehjem er beliggende under 1 km fra centrum af Løkken, hvor der er indkøbsmuligheder, cafeer og masser af muligheder for aktiviteter. Desuden kort afstand til sandstrand ved Vesterhavet.
I skal vælge Løkken Hostel og Vandrehjem, hvis …
Hvis I ønsker indkvartering tæt på by og mulighed for at benytte diverse fællesfaciliteter.
Feriepark Grønhøj Strand
7 km. syd for Løkken finder vi Feriepark Grønhøj Strand. Indkvarteringen foregår i ferielejligheder med plads til max 8 deltagere. Der er køkken, bad og toilet samt et dejligt opholdsrum i alle lejlighederne. Der er rigtig gode fælles faciliteter her. I kan bruge sportshal, svømmehal, squashbane, tennisbane, fodboldbane og bålplads uden ekstra omkostninger. Der er en lille købmand på stedet, hvor man kan købe det mest nødvendige. Det er muligt at forudbestille morgenmad – frokost og aftensmad på stedet. Fra pladsen er der kun 700 meter til stranden.
Indkvarteringsstedet har fokus på bæredygtighed. Læs om Feriepark Grønhøj Strand´ initiativer på deres hjemmeside. Vi har ikke foretaget en vurdering af initiativernes effekt.
Løkken Klit Camping og Hytteby
Indkvartering i standardhytter på det dejlige Løkken Klit Camping og Hytteby. Der er helårsåbent på denne campingplads, og ved større grupper er det muligt at arrangere morgenmad og aftensmad. Der er plads til max 5 personer i hytterne, og alle hytter indeholder køkken, lille opholdsstue samt 2 værelser med sovepladser. Bad og toilet forefindes i fælles bebyggelsen. Man medbringer selv sengelinned og håndklæder. Hytten skal rengøres inden afrejse, og det er muligt at leje rengøringsspand/produkter til formålet. Strøm afregnes inden afrejse efter forbrug, på stedet.
I skal vælge Løkken Klit Camping og Hytteby, hvis …
Hvis I sætter pris på at bo med selvforplejningsmuligheder og med mange muligheder for aktiviteter på stedet – fx fodboldbane, volleyballbane samt swimmingpools.
Outdoor Nordland
1,5 km fra Løkken centrum ligger den 6 ha store naturpark Nordland, som består af store grønne arealer med forskellige typer skov og velbeplantet jordbund, og med mange spiselige planter. Her har i mulighed for overnatning, i form af at der bliver opstillet telte og der er fælles bad- og toiletvogne til rådighed. Der er lokaler, hvor lærerne kan holde møder m.m., og ved større grupper er det desuden muligt at arrangere morgenmad og aftensmad. Der er rig mulighed for forskellige outdoor aktiviteter i Nordland – spørg din rejserådgiver for mere information herom.
I skal vælge Outdoor Nordland, hvis …
Hvis I har fokus på natur, outdoor, bæredygtighed, biologi m.m. på jeres studietur, er denne overnatningsform oplagt, eventuelt kombineret med spændende program i området.
Priser
Vejledende priser
Studierejse til Nordjylland fra kun 1.768kr.
- 4 dage / 3 nætter
Baseret på DSB-frirejse eller egen transport til Nordjylland t/r
- 5 dage / 4 nætter
Baseret på DSB-frirejse eller egen transport til Nordjylland t/r
Priseksemplerne inkluderer
- Indkvartering i flersengsværelser
- Helpension – morgenmad – madpakke- aftensmad
- Beach Clean Up – 2 timer
- Tæt samarbejde med din rejserådgiver
- Adgang til AlfA Gate med overblik over rejsen og praktisk information
- Afgift til Rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring
- 24-timers nødtelefon
De opstillede prisindikationer er udelukkende forslag, og indkvarteringsstandarden, rejselængde og transportform kan naturligvis tilpasses jeres gruppes ønsker. Du er velkommen til at kontakte os på telefon 70 22 88 70, hvis du har spørgsmål.
Få et tilbud eller bliv ringet op
Det koster ikke noget at spørge, og vi laver meget gerne et ganske uforpligtende tilbud på jeres studie- eller grupperejse. Vores rejserådgivere sidder klar ved telefonen på 70 22 88 70.
Tæt samarbejde hele vejen
Du kontakter os
Ring, mail eller udfyld en kontaktformular. Uanset hvad du vælger er det helt uforpligtende at kontakte os.
Vi inspirerer dig
Du fortæller om jeres planer og vores konsulenter inspirerer dig med alt den viden, de har om destinationen.
I får et tilbud
Jeres ideer og vores input bliver til en rejseplan, som opfylder jeres ønsker og behov. Vi giver jer et tilbud på rejsen.
Vi er med hele vejen
Siger I ja tak til tilbuddet bestiller vi billetter, booker overnatning og hjælper gerne med programmet. Vi er med hele vejen.
Bliv klædt på som rejseleder
Hos AlfA Travel vil vi gøre alt for at du får succes som arrangør af grupperejser, skolerejser og firmarejser. Tilmeld dig her, så får du vores inspirationsmail kvit og frit.