
Studietur til Slesvig-Holsten
Store oplevelser venter i den spændende nordtyske grænse- og delstat
Slesvig-Holsten – hertugdømmer og grænseland!
Slesvig-Holsten er et oplagt studierejsemål – særligt hvis I ønsker at rejse med tog eller bus. I får store og anderledes oplevelser – ikke langt hjemmefra. Vi anbefaler at tage på studietur til Flensburg og kombinere det med et besøg i Lübeck, eller omvendt. Vi kan selvfølgelig arrangere det 100% efter jeres ønsker. Flensborg ligger tæt på den danske grænse, og Lübeck ligger overskuelige 170 kilometer sydfor. En kombination af de to rejsemål på skolerejsen vil byde på unikke historiske seværdigheder samt udvide jeres horisont på kunst- og kulturområdet.
Handelscentret Flensborg
Flensborg var i en lang periode Danmarks næstvigtigste havneby og et centrum for handlen med Vestindien. Man hentede sukker i Vestindien og bryggede rom i Flensborg. Der findes mange teglværker i området – de lavede mursten og teglsten, der blev brugt som ballast i skibene til Vestindien og som byggemateriale i Vestindien. På en studietur til Flensborg er det oplagt at tale om handlen med kolonierne og dens betydning for Danmark og øerne. Derudover skal I på studierejsen til Flensborg også se Schloss Glücksburg, Ladelund og det danske Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg.
Historiske Lübeck
Lübeck har spillet en stor rolle i Danmarks historie. Købmændene fra Lübeck dominerede i mange år handlen med de nordiske lande, specielt sildehandlen omkring Skånemarkedet ved Skanør og Falsterbo, men Lübeck spillede også en stor og positiv rolle for udviklingen af de danske byer i Middelalderen. Ja, Lübeck var simpelthen verdens centrum dengang skibsfart var lig med rigdom. På studieturen i Lübeck skal I opleve byens rådhus, byens kirker, Holstentor (Lübecks ikoniske byport) og det fantastiske Hansemuseum, som viser hvilken betydning Hanseforbundet havde.
Sparring og tips til jeres studierejse til Slesvig-Holsten
Når du får et tilbud på jeres rejse, får du tilknyttet en personlig rejserådgiver med masser af viden om rejser til Slesvig-Holsten. Din rådgiver følger dig gennem hele planlægningsprocessen og selvfølgelig også under og efter jeres rejse. Jeres rådgiver er genvejen til en smertefri planlægning og succesfuld studietur – uden uventede overraskelser. Vi sammensætter altid gratis tilbud med et 100 % skræddersyet rejseforslag. Altid til yderst konkurrencedygtige og realistiske priser.
Hoteller og hostels i Slesvig-Holsten
På en studietur til Slesvig-Holsten er vores forslag, at I bliver indkvarteret i Flensburg og/eller i Lübeck; Begge steder er der flere forskellige indkvarteringsmuligheder. De fleste af vores grupper indkvarteres på hostel i Flensborg eller Lübeck.
Fortæl os hvad I lægger vægt på i forhold til indkvartering på jeres skolerejse til Lübeck eller Flensborg – så laver vi et forslag til, hvor I får mest valuta for pengene.
Fagligt program på studierejsen til Slesvig-Holsten
Tag os med på råd, når I skal planlægge studieprogrammet i Slesvig-Holsten. Vi har et stort udvalg af faglige oplevelser inden for fx historie, samfundsfag og kunst/kultur. Vores rejserådgivere kender alt det man skal opleve, men er også jeres vej til de lidt anderledes oplevelser i det nordtyske.
Vi kan fx arrangere:
- Foredrag/Dialog om unge med mindretalsbaggrund (Flensburg)
- Rundvisning på Flensburger Brauerei. Få hele historien om hvorfor Flensborg-øllen er en af verdens bedste (Flensburg)
- Flensburg Avis har i snart 150 år haft fokus på de emner, der bevæger grænselandet. Oplev hvordan man laver avis i et flerkulturelt grænseland (Flensburg)
- Handlen med kolonierne og dens betydning for Danmark og øerne (Flensburg)
- Vest for Flensburg ligger Ladelund Koncentrationslejr. En udekommando fra KZ Neuengamme. Få et lille indblik i nazisterne kz-lejr planer (Flensburg)
- Marienkirche er en af Nordtyskland flotteste murstenskirker, med klokkerne der faldt ned ved bombardementet af Lübeck under 2. verdenskrig (Lübeck)
- Besøg det imponerende Hansemuseum, der viser hvilken betydning Hanseforbundet havde (Lübeck)
Oplevelser og must sees i Slesvig-Holsten
Slesvig-Holsten har overraskende meget at byde på på skolerejsen – ikke mindst i et historisk perspektiv! Mulighederne er næsten uanede og mange store oplevelser venter ganske tæt på.
Lige over for Slesvig, på den anden side af fjorden Slien (Schlei) ligger Vikingemuseet i Hedeby. Museet er et af de mest betydningsfulde arkæologiske museer i Tyskland. I 2018 kårede UNESCO den historiske vikingeby Hedeby sammen med voldskomplekset Dannevirke til verdenskulturarv. Det er også oplagt at tage op oplevelse i Slesvig by. Hele byens historie emmer af dansk historie, og det er oplagt at besøge Dom St. Petri med Bordesholmeraltret fra 1521, Gråbrødreklostret, et af de bedst bevarede francsiskanerklostre i Norden og Schollos Gottorf med diverse museer. Ejderen dannede i sin tid grænse mellem Danmark og Tyskland, og her kan historiens vingesus også fornemmes.






Indkvarteringer
Bo godt i Slesvig-Holsten

Lübeck Jugendeherberge
Beliggende i den nordlige del af byen i St. Gertrud-kvarteret, 150 meter fra floden Wakenitz og kun 10 minutters gang fra den historiske bydel. Indkvartering i enkelte 3-6 sengsværelser med gratis Wi-Fi. Alle værelser er indrettet med klassisk interiør og med massive træmøbler. Alle værelser med håndvask samt fælles badeværelser og toilet på gangen.

Flensbed Hostel
Flensbed Hostel & Boardinghouse er et charmerende hostel, der er placeret kun 1 km fra Flensburg centrum og 15 minutters gang fra Windsbraut. Indkvartering i flersengsværelser med enkelt- og køjesenge samt TV. Bad og toilet findes på gangen. Fri Wi-Fi.

Christianslyst
Christianslyst er beliggende i den lille landkommune Nottfeld, ca. 50 km sydøst for den dansk-tyske grænse. Her er skove og marker lige uden for døren, og den nærmeste by er Süderbrarup/Sønderbrarup med ca. 5000 indbyggere. Christianslyst, der både er lejrskole og kursuscenter, er indrettet med gode fællesarealer. Der er mulighed for at spille fodbold, håndbold, volleyball, beachvolley, basketball, petanque og mange andre spil. Her findes udendørs swimmingpool, som er åben og opvarmet mellem maj og oktober. Derudover findes der en stor foredragssal, flere lukkede grupperum, pejsestue, havestue, bordtennislokale, bordfodbold, diskotek og en stor forhal med hyggepladser. Indkvartering i 1-,2-,4- og 6-mandsværelser, alle med bad og toilet. Der er til plads til 140 personer i alt. Fri Wi-Fi.
Priser
Vejledende pris
Studierejse til Slesvig-Holsten fra kun 1.898kr.
- 4 dage / 3 nætter
Pr. person ved min. 15 personer.
Togrejsen er baseret på billetter på 2. klasse og pladsbilletter på strækninger i udlandet, hvor muligt. Prisen er baseret på billetter der gælder fra dansk grænsestation. Skoler kan søge om fribefordring på den danske strækning med DSB Skolerejser. Rejsen kan forlænges efter gruppens ønske.
- 4 dage / 3 nætter
Pr. person ved min. 64 personer.
Vi arbejder kun sammen med danske vognmænd, og busserne er altid af minimum 4-stjernet standard. Bussen henter jer på skolen, og kører jer direkte til jeres indkvarteringssted.
Bussen kan anvendes til udflugter 100 km pr. dag.
Priseksemplerne inkluderer
- Rejse med valgte transportform til Slesvig-Holsten t/r
- Indkvartering i flersengsværelser
- Morgenmad under opholdet
- Tæt samarbejde med din rejserådgiver
- Adgang til AlfA Gate med overblik over rejsen og praktisk information
- Afgift til Rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring
- 24-timers nødtelefon
De opstillede prisindikationer er udelukkende forslag, og indkvarteringsstandarden, rejselængde og transportform kan naturligvis tilpasses jeres gruppes ønsker. Du er velkommen til at kontakte os på telefon 70 22 88 70, hvis du har spørgsmål.

Klimapåvirkning
Klimapåvirkningen angiver CO2-udledningen i kg. pr. person for valgte transport tur/retur.
Beregningerne er lavet for AlfA Travel af Viegand og Maagøe. Læs mere om udregningsmetoderne og forudsætningerne for resultaterne her.
Få et tilbud eller bliv ringet op
Det koster ikke noget at spørge, og vi laver meget gerne et ganske uforpligtende tilbud på jeres studie- eller grupperejse. Vores rejserådgivere sidder klar ved telefonen på 70 22 88 70.
Tæt samarbejde hele vejen
Du kontakter os
Ring, mail eller udfyld en kontaktformular. Uanset hvad du vælger er det helt uforpligtende at kontakte os.
Vi inspirerer dig
Du fortæller om jeres planer og vores konsulenter inspirerer dig med alt den viden, de har om destinationen.
I får et tilbud
Jeres ideer og vores input bliver til en rejseplan, som opfylder jeres ønsker og behov. Vi giver jer et tilbud på rejsen.
Vi er med hele vejen
Siger I ja tak til tilbuddet bestiller vi billetter, booker overnatning og hjælper gerne med programmet. Vi er med hele vejen.
Bliv klædt på som rejseleder
Hos AlfA Travel vil vi gøre alt for at du får succes som arrangør af grupperejser, skolerejser og firmarejser. Tilmeld dig her, så får du vores inspirationsmail kvit og frit.