
Studierejse til San Francisco
Naturskønne omgivelser og hektisk, overvældende storbystemning
San Francisco – Charmerende storby uden lige
Tag på studietur til San Francisco – byen som har en charme, karakter og stemning ulig de fleste andre amerikanske storbyer. Det er ingen hemmelighed, at San Francisco er en af USAs allersmukkeste byer, og det er svært ikke at have høje forventninger til en studierejse til byen, hvis stejle gader er med i rigtig mange film og TV-serier.
San Francisco leverer på alle planer
Gaderne ER lige så stejle, husene lige så høje og smalle, og den famøse europæiske stemning lige så autentisk, som man forventer. De karakteristiske sporvogne kører også i virkeligheden, og en tur med en af dem er et must på en studietur. En studietur til San Francisco er naturligvis også lig med Golden Gate Bridge, broen som anses for at være byens vartegn og som engang var verdens længste hængebro. Vil I ikke nøjes med at kigge, kan I eventuelt leje cykler og cykle over broen.
Sparring og tips til jeres grupperejse til San Francisco
Hvis du har brug for sparring og gode råd i forbindelse med jeres studietur til San Francisco, så sidder nogle af Danmarks mest erfarne rejserådgivere klar til at hjælpe med planlægningen. Din rejserådgiver kender byen og alle de ting, I SKAL se – men også de små hemmelige steder, hvor de unikke oplevelser ofte gemmer sig.
Fortæl os, hvad I gerne vil opleve, hvordan I gerne vil bo, og hvis I har særlige behov eller faglige mål, der skal tages hensyn til. Vi skræddersyr et rejseforslag 100 % til jer – altid til yderst konkurrencedygtige priser.
Hostels og hoteller i San Francisco
I San Francisco indkvarterer vi de fleste af vores skolegrupper på traditionelle hostels med rigtig gode forhold for grupper, pæn standard og god beliggenhed. Fortæl os, hvad I lægger vægt på i forhold til indkvartering på jeres studietur til San Francisco, så laver vi et forslag til, hvor I får mest valuta for pengene.
Fagligt program på en studietur til San Francisco
Tag os med på råd, når I skal planlægge jeres studieprogram i San Francisco. Vi har et stort udbud af faglige oplevelser og har også masser af ideer til anderledes indhold. Vi anbefaler blandt andet:
- Golden Gate Bridge
- Fængselsøen Alcatraz
- Cable cars/sporvogne
- Fishermans’s Wharf og Pier 39
- Chinatown
- The Mission
- Yosemite National Park
- Monterey og Carmel
Du kan finde mere inspiration til aktiviteter på jeres skolerejse til San Francisco herunder.
San Francisco seværdigheder, som I også bør opleve
På jeres studietur til San Francisco får I mulighed for at se nærmere på byens maritime historie på Maritime Museum og gå på opdagelse i byens helt egen China Town og Little Italy (North Beach). Der er også mulighed for at nyde udsigten fra 60 meters højde fra Coit Memerial Tower eller besøge Union Square, som er det nærmeste, man kommer et centrum i San Francisco.
I The Bay Area uden for San Francisco ligger blandt andet Silicon Valley, som er hjemsted for mange af de største IT-virksomheder i verden – heriblandt Facebook og Google samt virksomheder inden for TV-branchen og bilfabrikanten Tesla. Hvis I er ude i god tid, kan vi ofte hjælpe med at arrangere virksomhedsbesøg hos disse giganter.
Se også vores andre studieture til USA.











Indkvarteringer
Bo godt i San Francisco
I San Francisco bor mange af vores grupper på Hostelling Internationals hostels. De er velfungerende, centralt beliggende og til at betale.

Hostelling International Fisherman’s Wharf
Hostelling International Fisherman’s Wharf ligger perfekt i bydelen Fisherman’s Wharf med udsigt over San Francisco Bay. I bor på 4-10 sengsværelser med bad/toilet på gangen. Mod tillæg er det muligt at booke 4-sengsværelser med eget bad/toilet. Hostellet har masser af faciliteter fx. køkken, poolbord, bordfodbold, internet og jukeboks.
I skal vælge Hostelling International Fisherman’s Wharf, hvis …
I ønsker et hostel med særligt gode faciliteter til grupper. Gode fællesarealer og grønne områder lige uden for døren OG med wow-udsigt til San Francisco Bay.
Indkvarteringsstedet har fokus på bæredygtighed. Læs om HI Fisherman´s Wharfs´s initiativer på deres hjemmesiden under punktet “sustainable-travel”. Vi har ikke foretaget en vurdering af initiativernes effekt.

Hostelling International San Francisco Downtown
Dette hostel kan ikke være mere centralt beliggende i byen. Union Square, som er centrum i San Francisco, er kun én gade herfra. Området er fuld af liv og stemning fra de omkringliggende caféer, restauranter, teatre og shoppingcentre. I bor på i 4-sengsværelser som både kan være med og uden bad/toilet. På hostellet findes desuden minibiograf, køkken og små og store hyggerum.
I skal vælge Hostelling International San Francisco Downtown, hvis …
I vil bo i hjertet af San Francisco og kan leve med lyden af leben fra gaden 24/7.
Indkvarteringsstedet har fokus på bæredygtighed. Læs om HI San Francisco Downtown´s initiativer på deres hjemmeside under punktet “sustainable-travel”. Vi har ikke foretaget en vurdering af initiativernes effekt.
Priser
Vejledende priser
Studierejse til San Francisco fra kun 5.998kr.
- 7 dage / 5 nætter
Pr. person ved min. 20 personer.
Baseret på flyrejse København/Billund – San Francisco t/r økonomiklasse. Priser i juli og august på forespørgsel.
Priseksemplerne inkluderer
- Rejse med fly til San Francisco t/r
- Indkvartering i flersengsværelser
- Alle skatter og afgifter
- Tæt samarbejde med din rejserådgiver
- Adgang til AlfA Gate med overblik over rejsen og praktisk information
- Afgift til Rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring
- 24-timers nødtelefon
De opstillede prisindikationer er udelukkende forslag, og indkvarteringsstandarden, rejselængde og transportform kan naturligvis tilpasses jeres gruppes ønsker. Du er velkommen til at kontakte os på telefon 70 22 88 70, hvis du har spørgsmål.

Klimapåvirkning
Klimapåvirkningen angiver CO2-udledningen i kg. pr. person for valgte transport tur/retur.
Beregningerne er lavet for AlfA Travel af Viegand og Maagøe. Læs mere om udregningsmetoderne og forudsætningerne for resultaterne her.
Få et tilbud eller bliv ringet op
Det koster ikke noget at spørge, og vi laver meget gerne et ganske uforpligtende tilbud på jeres studie- eller grupperejse. Vores rejserådgivere sidder klar ved telefonen på 70 22 88 70.
Tæt samarbejde hele vejen
Du kontakter os
Ring, mail eller udfyld en kontaktformular. Uanset hvad du vælger er det helt uforpligtende at kontakte os.
Vi inspirerer dig
Du fortæller om jeres planer og vores konsulenter inspirerer dig med alt den viden, de har om destinationen.
I får et tilbud
Jeres ideer og vores input bliver til en rejseplan, som opfylder jeres ønsker og behov. Vi giver jer et tilbud på rejsen.
Vi er med hele vejen
Siger I ja tak til tilbuddet bestiller vi billetter, booker overnatning og hjælper gerne med programmet. Vi er med hele vejen.
Inspirationsblog
Få tips til rejsen
Bliv klædt på som rejseleder
Hos AlfA Travel vil vi gøre alt for at du får succes som arrangør af grupperejser, skolerejser og firmarejser. Tilmeld dig her, så får du vores inspirationsmail kvit og frit.