Budgettet rækker langt i Bukarest
Oplev autenticitet, fremragende historie, Transsylvaniens smukke landskaber og eventyrlige slotte
Studietur til Bukarest
Drømmer I om en anderledes studierejse? Så skal I overveje en studietur til Bukarest! Rumæniens hovedstad i den sydøstlige del af landet, er et autentisk rejsemål, hvor de klassiske turiststier endnu ikke er trådt, og hvor I kan få et indblik i en særpræget kultur og historie. Bukarest er tilmed blandt de absolut billigste storbyer i Europa at rejse i, så her er der plads til flere oplevelser i studierejsebudgettet.
Vækst og blomstrende byliv
Bukarest er under udvikling og har det sidste årti gennemgået en utrolig forvandling, særligt pga. den hastigt voksende turisme. Det har medført stor vækst og har givet levestandarden et løft. I dag betegnes Bukarest som en moderne storby som flere og flere steder blomstrer med kultur, kunst og charmerende byliv.
I kan fornemme Bukarests storslåede fortid i den gamle bydel og handelsgade, Lipscani. Her vrimler det med smukke bygninger, gallerier og hyggelige stræder. På en studietur er det også relevant at besøge de utallige spændende museer og imponerende paladser og klostre.
Kommunisttiden har sat triste spor
Man kommer let rundt til fods i byen, om end fortovene kan være noget hullede. Alternativt er der et velfungerende net af sporvogne, busser og metro. Det er desværre stadig tydeligt, at kommunisttiden i en lang årrække har haft stor indflydelse på byen, og nogle områder er stadig triste og fattige. Der bor desværre stadig mange mennesker i små skurvogne, faldefærdige bygninger eller på gaden.
Personlig sparring til jeres studietur til Bukarest
Når du bestiller et tilbud hos AlfA Travel, får du tilknyttet en personlig rejserådgiver med masser af værdifuld viden om Bukarest. Du bliver fulgt og har mulighed for sparring gennem hele planlægningsprocessen, samt under og efter jeres rejse. Det er din genvej til en succesfuld grupperejse.
Vi laver gerne et uforpligtende og skræddersyet rejseforslag til jeres gruppe, altid til konkurrencedygtige og realistiske priser.
Hoteller og hostels i Bukarest
I Bukarest kan vi tilbyde indkvartering på alt fra centralt beliggende hostels til 4-stjernede hoteller. Fortæl os om jeres planer på studieturen og jeres ønsker til indkvartering, så hjælper vi med at finde det helt rette hostel eller hotel til jer.
Fagligt program på studieturen i Bukarest
Bukarest byder på mange spændende muligheder for faglige besøg og oplevelser – specielt indenfor samfundsfag og historie. Det er måske mere overraskende, at Budapest også er et oplagt rejsemål, hvis I rejser med fx idræt eller en adventure-linje. Tag os med på råd, når I skal planlægge jeres program, så hjælper vi jer med at udvælge nogle særlige oplevelser.
Vi anbefaler blandt andet:
- Guidet byrundtur med fokus på landets kommunistiske historie
- Besøg på National Art Museum
- Besøg på Nationalmuseet for Rumæniens historie
- Hiking og hestevognstur til Draculas slot i Bran
- Hiking og klatring i Poiana Brasov
Du kan få inspiration til andre aktiviteter på jeres studietur til Bukarest herunder.
Andre oplevelser og seværdigheder i Bukarest
Området nord og vest for Karpaterne kaldes for Transsylvanien. Man har tidligere troet at inspirationen til historierne om Grev Dracula kom fra den rumænske Vlad Draculas liv, men det har vist sig at være tvivlsomt. Det er dog stadig spændende at besøge ruinerne af Vlad Draculas residens, Old Princely Court i centrum af Bukarest.
Transsylvanien byder også på imponerende natur med dybe skove, hvor brune bjørne og ulve strejfer omkring, samt oldgammel historie med små middelalderbyer hist og her. Ind i mellem troner et smukt, historisk slot eller en borg – som taget ud af en filmkulisse.
Generelt er Bukarest udgangspunkt for virkelig mange spændende udflugter. Tag også ud at se nogle af de mange klostre der findes i omegnen af Bukarest – såsom Radu Voda klostret, Snagov klostret og Moldovita klostret.
Sidst men ikke mindst er det et absolut must på en studietur i Bukarest at opleve byens største attraktion, det gigantiske Palatul Parlamentului, “Parlamentets Palads”. Paladset blev opført af og tilhørte Rumæniens tidligere diktator, Nicolae Ceausescus. Det er verdens næststørste administrative bygning, kun overgået af Pentagon i USA, og i de mere end 1.000 overdådigt udsmykkede sale kan I opleve det bedste af rumænsk håndværk. Trænger I til lidt adspredelse fra det faglige indhold på studierejsen, kan I tage en tur til Therme og forkæle jer selv i de berømte termiske bade.
Indkvarteringer
Bo godt i Bukarest
I Bukarest kan I bo centralt i den gamle bydel på enkle hostels, eller på 4-stjernede hoteller i rolige omgivelser – stadig tæt på Bukarests seværdigheder.
Little Bucharest Hostel
Hostellet er beliggende i hjertet af Bukarest lige ved gågaden i den gamle bydel. Indkvartering i flersengsværelser (10-14 sengsværelser) med bad/toilet på gangen. Hostellet har desuden fine fælleslokaler, hvor I kan hygge her om aftenen. Der er også fælles køkkenfaciliteter, hvor I kan lave små snacks.
I skal vælge Little Bucharest Hostel hvis…
I vil bo godt og billigt og centralt i den gamle bydel.
Hotel Rin Central
4-stjernet hotel som er beliggende i et roligt område, dog stadig med kort afstand til Bukarests seværdigheder og historiske centrum. Indkvartering i dobbeltværelser med bad/toilet. Hotellet har desuden egen restaurant og bar samt mødefaciliteter.
I skal vælge Hotel Rin Central hvis…
I vil have høj standard på indkvarteringen og gerne vil bo centralt i et roligt område.
Priser
Vejledende priser
Studierejse til Bukarest fra kun 3.398kr.
- 5 dage / 4 nætter
Pris pr. person ved min. 20 personer.
Baseret på flyrejse København – Bukarest. Rejsen kan forlænges efter gruppens ønsker.
Priseksemplerne inkluderer
- Flyrejse til Bukarest t/r
- Indkvartering i flersengsværelser
- Morgenmad under opholdet
- Alle skatter og afgifter
- Tæt samarbejde med din rejserådgiver
- Adgang til AlfA Gate med overblik over rejsen og praktisk information
- Afgift til Rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring
- 24.timers nødtelefon
De opstillede prisindikationer er udelukkende forslag, og indkvarteringsstandarden, rejselængde og transportform kan naturligvis tilpasses jeres gruppes ønsker. Du er velkommen til at kontakte os på telefon 70 22 88 70, hvis du har spørgsmål.
Klimapåvirkning
Klimapåvirkningen angiver CO2-udledningen i kg. pr. person for valgte transport tur/retur.
Beregningerne er lavet for AlfA Travel af Viegand og Maagøe. Læs mere om udregningsmetoderne og forudsætningerne for resultaterne her.
Få et tilbud eller bliv ringet op
Det koster ikke noget at spørge, og vi laver meget gerne et ganske uforpligtende tilbud på jeres studie- eller grupperejse. Vores rejserådgivere sidder klar ved telefonen på 70 22 88 70.
Tæt samarbejde hele vejen
Du kontakter os
Ring, mail eller udfyld en kontaktformular. Uanset hvad du vælger er det helt uforpligtende at kontakte os.
Vi inspirerer dig
Du fortæller om jeres planer og vores konsulenter inspirerer dig med alt den viden, de har om destinationen.
I får et tilbud
Jeres ideer og vores input bliver til en rejseplan, som opfylder jeres ønsker og behov. Vi giver jer et tilbud på rejsen.
Vi er med hele vejen
Siger I ja tak til tilbuddet bestiller vi billetter, booker overnatning og hjælper gerne med programmet. Vi er med hele vejen.
Inspirationsblog
Få tips til rejsen
Bliv klædt på som rejseleder
Hos AlfA Travel vil vi gøre alt for at du får succes som arrangør af grupperejser, skolerejser og firmarejser. Tilmeld dig her, så får du vores inspirationsmail kvit og frit.