Studietur til Cypern
En smuk lille ø, med et væld af oplevelser
Cypern – Sol, strand og fagligt indhold
Cypern er et sammenkog af skøn, uspoleret natur, græsk og tyrkisk kultur og historie i et fascinerende miks. Det er da en perfekt grobund for en indholdsrig studietur. Klimaet på Cypern er venligt året rundt, så en Cypern studietur er det oplagte valg, hvis I går efter solgaranti og uanede faglige muligheder på en lille ø.
Delt i to
Cypern har siden 1974 været opdelt i to dele, som dagligt omtales som “den græske del” og “den tyrkiske del”. Derfor har Cypern også en delt hovedstad, Nicosia, hvor der både er kirke og moské, pool og hamam og euro og lira. Med overgangen fra syd til nord i Lidra-gågaden er det let at opleve den nordlige, tyrkiske del af Nicosia. På en studietur til Cypern er det også oplagt at tage på halv- eller heldagsudflugter ud på øen – fx til Kyrenia i den tyrkiske del, til Saltsøen ved Larnaca eller til Akamas-halvøen. Der er med andre ord mulighed for en bred pallette af oplevelser på en Cypern studietur.
Sparring og tips til jeres studietur til Cypern
Hos os får I kontakt med nogle af Danmarks mest erfarne rådgivere inden for skolerejser. Som rejseleder får du tilknyttet en personlig rejserådgiver, som kender Cypern rigtig godt, og som derfor kan være med til at gøre jeres studietur til Cypern til noget helt særligt.
Vi sammensætter altid et rejseforslag, som er 100 % skræddersyet til jeres gruppe og altid til konkurrencedygtige priser.
Hostels og hoteller på Cypern
På en studietur til Cypern indkvarteres I på fine og velfungerende turistklassehoteller, som er godt placeret på øen. Har I særlige ønsker til indkvartering, undersøger vi naturligvis gerne mulighederne, så vi finder det hotel eller hostel, der passer netop jeres gruppe bedst.
Fagligt program på en studierejse til Cypern
Tag din rejserådgiver med på råd, når I skal planlægge jeres studieprogram. Det gælder uanset, om er tale om faglige eller sociale aktiviteter. Vi kan fx arrangere:
- Besøg til den tyrkiske del af Cypern, fx på heldagsudflugt til Kyrenia
- Se lidt af Cypern fra æselryg
- Nicosias arkæologiske museum
- Heldagsudflugt i Land Rover fra enten Limassol eller Paphos til Cyperns nordvestlige spids, Akamas-halvøen
- Hala Sultan Tekke moskéen – det fjerdevigtigste, muslimske valfartssted efter Mekka, Medina og El Aksa-moskéen i Jerusalem
- Kirken Ayios Lazarus
- Saltsøen ved Larnaca
- Det lokale, ”levende” bymusem, Ditzimin Museet, som ligger i landsbyen Droushia, giver et indblik i det lokale liv, kultur og arbejdsformer på Cypern, som ikke har ændret sig meget de sidste mange hundrede år
- Virksomhedsbesøg hos fx en vinproducent
Du kan finde mere inspiration til aktiviteter på jeres skolerejse til Cypern herunder.
Seværdigheder på Cypern, som I også bør opleve
Cypern er ifølge historien fødested for Afrodite, skønhedens og kærlighedens gudinde, som også forbindes med frugtbarhed og naturens genfødsel. Disse aspekter præger i høj grad kulturen på Cypern, og dette kan I opleve i flere forbindelser på studieturen.
Sæt også tid af til at nyde cafélivet i Limassol eller til at besøge Kyrenia i den tyrkiske del, hvor I kan se Cyperns dejligste fiskerleje og den imponerende borg. Vi kan også arrangere en heldagsudflugt til Troodosbjergene, som byder på unikke trekkingmuligheder, smukke vandfald, middelalderbroer, klostre og kirker med fantastiske byzantinske vægmalerier. Choirokoitia-stenalderbosættelsen og Middelhavets smukkeste mosaikker i Paphos er bestemt også et besøg værd på studierejsen.
Læs mere om studierejse til Cypern.
Indkvarteringer
Bo godt på Cypern
Hotellerne, som vi indkvarterer vores grupper på på en studietur til Cypern, er generelt af rigtig god standard og med god placering. Indkvartering sker på 3- eller 4-sengsværelser.
Europa Plaza Hotel
Europa Plaza Hotel*** ligger fem minutters gang fra Nicosias arkæologiske museum. Eleverne indkvarteres i 3-sengsværelser med eget bad/toilet. Ledere kan indkvarteres i enkeltværelser mod tillæg. Hotellet tilbyder gratis Wi-Fi på hele hotellet. Morgenmad, som serveres i restauranten, er inkluderet i prisen. Halvpension kan tilkøbes mod tillæg.
I skal vælge Europa Plaza Hotel, hvis …
I ønsker rummelige værelser og en god morgenmad.
Centrum Hotel
Centrum Hotel*** ligger i centrum af Nicosia, Cyperns Hovedstad. Hotellet tilbyder gratis Wi-Fi samt morgenbuffet på terrassen. Hotellet ligger kun få skridt fra Ledra og gaden Onasagorou, hvor der ligger restauranter, caféer og museer. Eleverne bliver indkvarteret i 4-sengsværelser på Centrum Hotel, alle værelser er med bad/toilet. Ledere kan bo på dobbelt- eller enkeltværelse mod tillæg.
I skal vælge Centrum Hotel, hvis …
I ønsker en fremragende placering.
Priser
Vejledende priser
Studierejse til Cypern fra kun 4.398kr.
- 5 dage / 4 nætter
Pris pr. person ved minimum 20 deltagere.
Flyrejse København – Larnaca t/r med Lufthansa via Frankfurt.
Priseksemplerne inkluderer
- Flyrejsen til Cypern t/r
- Indkvartering i flersengsværelser
- Morgenmad under opholdet
- Tæt samarbejde med din rejserådgiver
- Adgang til AlfA Gate med overblik over rejsen og praktisk information
- Afgift til Rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring
- 24-timers nødtelefon
De opstillede prisindikationer er udelukkende forslag, og indkvarteringsstandarden, rejselængde og transportform kan naturligvis tilpasses jeres gruppes ønsker. Du er velkommen til at kontakte os på telefon 70 22 88 70, hvis du har spørgsmål.
Klimapåvirkning
Klimapåvirkningen angiver CO2-udledningen i kg. pr. person for valgte transport tur/retur.
Beregningerne er lavet for AlfA Travel af Viegand og Maagøe. Læs mere om udregningsmetoderne og forudsætningerne for resultaterne her.
Få et tilbud eller bliv ringet op
Det koster ikke noget at spørge, og vi laver meget gerne et ganske uforpligtende tilbud på jeres studie- eller grupperejse. Vores rejserådgivere sidder klar ved telefonen på 70 22 88 70.
Tæt samarbejde hele vejen
Du kontakter os
Ring, mail eller udfyld en kontaktformular. Uanset hvad du vælger er det helt uforpligtende at kontakte os.
Vi inspirerer dig
Du fortæller om jeres planer og vores konsulenter inspirerer dig med alt den viden, de har om destinationen.
I får et tilbud
Jeres ideer og vores input bliver til en rejseplan, som opfylder jeres ønsker og behov. Vi giver jer et tilbud på rejsen.
Vi er med hele vejen
Siger I ja tak til tilbuddet bestiller vi billetter, booker overnatning og hjælper gerne med programmet. Vi er med hele vejen.
Inspirationsblog
Få tips til rejsen
Bliv klædt på som rejseleder
Hos AlfA Travel vil vi gøre alt for at du får succes som arrangør af grupperejser, skolerejser og firmarejser. Tilmeld dig her, så får du vores inspirationsmail kvit og frit.