Færøerne - uspoleret og enestående
Færøerne betager med rå natur og interessant kulturarv i blandt andet verdens mindste hovedstad, Thorshavn
Studietur til Færøerne
Med flere hundrede kilometer til nærmeste nabo rejser Færøerne sig som en lille plet ude i Atlanterhavet. En studierejse til Færøerne er et oplagt valg, hvis I søger noget anderledes og gerne vil have garanti for unikke oplevelser! Og så kan I endda komme dertil på blot 2 timers flyvetur.
Et lille land, hvor tiden er gået i stå
Færøerne er et lille land bestående af 18 øer, og har en helt særlig rå natur, stolte traditioner og en fantastisk kulturarv. Når man træder ud af flyet efter landing, føles det lidt som om, at man træder hundredevis af år tilbage i tiden. På de forskellige øer findes eksempelvis gamle bådhuse, stenudhuse og ruiner af små huse.
Thorshavn som base
Den største ø på Færøerne er Streymoy, hvor også hovedstaden Thorshavn, verdens mindste hovedstad, ligger. I Thorshavn bor knap halvdelen af de i alt ca. 50.000 indbyggere på hele Færøerne. Thorshavn er en hyggelig mini-storby, med restauranter, butikker, kunst og spillesteder, men også med naturen helt tæt op. På studietur til Færøerne vælger de fleste af vores grupper indkvartering i netop Thorshavn – byen udgør nemlig en god base for at tage ud og opleve Færøerne. Det er desuden let at komme rundt på alle øerne, og vi hjælper selvfølgelig gerne med at tilrettelægge et velfungerende program til jeres studietur.
Personlig sparring til jeres studietur til Færøerne
Vi har nogle af Danmarks mest erfarne rådgivere inden for studierejser, som sidder klar til at hjælpe jer med planlægningen af en veltilrettelagt studietur til Færøerne. Fortæl os hvad I gerne vil opleve, hvordan I gerne vil bo og hvis I har særlige behov eller faglige mål der skal tages hensyn til. Vi skræddersyr et rejseforslag til netop jeres gruppe – altid til konkurrencedygtige priser.
Indkvartering på Færøerne
Vi tilbyder forskellige former for indkvartering på Færøerne, fx i naturen, i spejderhytte, på vandrehjem eller hotel. De fleste indkvarteringsmuligheder ligger dog i centrum af Tórshavn eller i kort afstand derfra. Ud fra jeres ønsker finder vi den helt rette base for jeres studierejse.
Fagligt program på skolerejser til Færøerne
På skønne Færøerne er det oplagt, at turens faglige program tager udgangspunkt i naturen og de mange oplevelser den byder på. Der er dog også muligheder for faglige besøg og oplevelser inden for eksempelvis idræt/adventure, samfundsfag, geografi og historie. Tag os med på råd, når I skal planlægge jeres program. Vi anbefaler blandt andet:
- Oplev hvordan Færøerne skaber sin energi vha. olie og vindmøller
- Møde med erhvervsdrivende (fx om hvordan det er at drive virksomhed på Færøerne eller om forholdet mellem Færøerne og Danmark)
- Rapelling og klatring
- Vestmanna bjergene
- Kom med på fisketur
- Ridetur på islandske heste
- Kajakudflugt
- Kirkjubøur – Færøernes vigtigste historiske sted
- Fjeldvandring
Du kan få inspiration til andre aktiviteter på jeres studietur til Færøerne herunder.
Andre oplevelser og seværdigheder på Færøerne
Et must at opleve på en studietur til Færøerne er et af dets mest berømte vartegn – magiske Mykines. Øen Mykines er det vestligste punkt på Færøerne og især kendt for sine fugle og meget stejle klipper. Øen er virkelig noget for sig selv, og bestemt et besøg værd på studierejsen – særligt hvis I rejser med fx biologi. Andre forslag til oplevelser kunne være Mulafossur vandfaldet, kunstmuseet Listasavn Foroya, Tórshavn Katedral og Færøernes Nationalmuseum.
På en studietur til Færøerne vil I opleve, at det altid er muligt at opleve noget uanset vejret; hvis det er dårligt vejr på den ene side af fjeldet, er det som regel godt på den anden side. Dermed også sagt, at vejret er meget omskifteligt. Så pak alsidigt tøj og gør jer klar til enestående oplevelser på Færøerne.
Oplevelser
AlfAs udvalgte topoplevelser
Indkvarteringer
Bo godt på Færøerne
Få andre steder kan I komme til at bo så direkte i unik natur som på Færøerne. Mulighed for indkvartering på hostel eller 4-stjernet hotel.
Hotel Føroyar
Ca. 3 km. fra Torshavn centrum ligger dette 4-stjernede hotel i et yderst naturskønt område. Indkvartering i 5-sengsværelser med bad/toilet og kitchenette. Værelserne er beliggende i hotellet’s annex del, der er 100 meter fra hovedbygningen. Det er muligt at opgradere til mindre værelsestyper og til værelser i hovedbygningen. Alle værelser er bl.a. udstyret med TV, hårtørrer og WI-FI. Hotellet har derudover fine mødelokaler, restaurant, motionsrum og lobbybar. 5 minutters gang fra hotellet kører (gratis) bybus til centrum.
I skal vælge Hotel Føroyar, hvis…
Hvis I gerne vil have høj kvalitet, gode værelser og lidt luksus på studieturen.
Hotel Djurhuus
Beliggende i centrum af Torshavn, lige ved vandet. Indkvartering i dobbeltværelser med bad og toilet – der er TV og fri Wi-Fi på værelserne. Hotellet har et godt fællesområde, hvor gruppen kan mødes. Morgenmaden er inkluderet i prisen.
Hotellet er ikke egnet for bevægelseshæmmede.
Priser
Vejledende priser
Studierejse til Færøerne fra kun 3.798kr.
- 5 dage / 4 nætter
Pris pr. person ved min. 10 personer
Baseret på flyrejse København – Vágar t/r økonomiklasse. Der er også mulighed for at rejse til Vágar fra Billund eller Aalborg, pris på forespørgsel.
Priseksemplerne inkluderer
- Flyrejsen til Vágar t/r
- Indkvartering i flersengsværelser
- Morgenmad under opholdet
- Alle skatter og afgifter
- Tæt samarbejde med din rejserådgiver
- Adgang til AlfA Gate med overblik over rejsen og praktisk information
- Afgift til Rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring
- 24-timers nødtelefon
De opstillede prisindikationer er udelukkende forslag, og indkvarteringsstandarden, rejselængde og transportform kan naturligvis tilpasses jeres gruppes ønsker. Du er velkommen til at kontakte os på telefon 70 22 88 70, hvis du har spørgsmål.
Klimapåvirkning
Klimapåvirkningen angiver CO2-udledningen i kg. pr. person for valgte transport tur/retur.
Beregningerne er lavet for AlfA Travel af Viegand og Maagøe. Læs mere om udregningsmetoderne og forudsætningerne for resultaterne her.
Få et tilbud eller bliv ringet op
Det koster ikke noget at spørge, og vi laver meget gerne et ganske uforpligtende tilbud på jeres studie- eller grupperejse. Vores rejserådgivere sidder klar ved telefonen på 70 22 88 70.
Tæt samarbejde hele vejen
Du kontakter os
Ring, mail eller udfyld en kontaktformular. Uanset hvad du vælger er det helt uforpligtende at kontakte os.
Vi inspirerer dig
Du fortæller om jeres planer og vores konsulenter inspirerer dig med alt den viden, de har om destinationen.
I får et tilbud
Jeres ideer og vores input bliver til en rejseplan, som opfylder jeres ønsker og behov. Vi giver jer et tilbud på rejsen.
Vi er med hele vejen
Siger I ja tak til tilbuddet bestiller vi billetter, booker overnatning og hjælper gerne med programmet. Vi er med hele vejen.
Inspirationsblog
Få tips til rejsen
Bliv klædt på som rejseleder
Hos AlfA Travel vil vi gøre alt for at du får succes som arrangør af grupperejser, skolerejser og firmarejser. Tilmeld dig her, så får du vores inspirationsmail kvit og frit.