
Studietur til Gdansk
Den smukke havneby med den glorværdige og mindst ligeså grusomme historie
Gdansk – Polens smukkeste by
Tag på studietur til Gdansk og oplev Polens smukkeste by – ifølge polakkerne selv. På baggrund af sin strategisk vigtige placering ved Østersøen, har Gdansk altid været ombejlet og genstand for store slag gennem de mere end 1.000 år, som byen har eksisteret. Dette har resulteret i en fascinerende historie, som I ikke bør snyde jer selv for at dykke ned i på jeres Gdansk studietur.
Oplev byen til fods eller på cykel
Byen opleves bedst på en guidet byrundtur, enten til fods eller på cykel. Det er også netop sådan, I allerbedst vil fornemme harmonien mellem de gamle unikke bygninger og byens moderne arkitektur. På grupperejser til Gdansk er der også gode muligheder for de mere eventyrlystne – med aktiviteter som skattejagt, rebbane eller klatring.
Sparring og tips til jeres Gdansk studietur
Hos AlfA Travel vil du møde nogle af Danmarks mest erfarne rådgivere inden for skolerejser. Når du samarbejder med os, får I en personlig rejserådgiver, der kender Gdansk rigtig godt – også byens mindre kendte oplevelser. Fortæl os hvad I gerne vil opleve, hvordan I gerne vil bo og hvis I har særlige behov eller faglige mål, der skal tages hensyn til. Vi skræddersyr et rejseforslag som passer til jer – altid til konkurrencedygtige priser.
Hoteller og hostels i Gdansk
Vi tilbyder flere forskellige muligheder for indkvartering på studieturen i Gdansk. Vi anbefaler dog særligt 2 centralt beliggende hostels, nemlig Grand Hostel eller Zappio Hostel, der begge ligger tæt på den idylliske Motlawa flod i et område med mange restauranter og cafeer tæt på. Ud fra jeres ønsker, finder vi sammen frem til, hvad der vil være det helt rette for netop jeres gruppe.
Fagligt program på studieturen til Gdansk
Tag os med på råd, når I skal planlægge jeres studieprogram i Gdansk. Byen er et interessant mål for en studierejse inden for eksempelvis historie, kultur, samfundsfag eller idræt/adventure. Vi kan fx arrangere:
- Besøg på Stutthof koncentrationslejr
- Muzeum II Wojny Swiatowej (Museet for 2. Verdenskrig)
- Hewelianum museum (videnskabsmuseum)
- Skattejagt i byen med mobiltelefoner
- Kajaksejlads på Motlawa floden
- Skolebesøg og virksomhedsbesøg
Du kan finde mere inspiration til jeres grupperejse til Gdansk herunder.
Andre oplevelser og seværdigheder i Gdansk
En god gammeldags gåtur i den gamle bydel i Gdansk er et must – her vrimler det med farverige byhuse, smukke kirker og dekorerede bygninger. Den gigantisk store St. Maria Kirke i gotisk stil er én af disse smukke kirker. Den vil imponere enhver, og så er den ganske gratis at besøge.
Tag også en tur på Solidaritetsmuseet, som med interaktive udstillinger gennemgår historien om fagforeningen Solidarity (Solidarność) og dens formand Lech Wałęsa. Solidarity var den første fagforening i et ”Warsaw Pact”-land (bestående af 7 østeuropæiske lande samt Østtyskland), som ikke var styret af kommunistpartiet.
Der er også fine muligheder for udflugter ud af byen, hvis I er til det. Fx til Malbork Slot, til havnebyen Gdynia eller til Sopot, som er en feriefavorit blandt polakkerne selv, når de ønsker strand og sol.
Se også vores andre studieture til Polen.














Indkvarteringer
Bo godt i Gdansk
Vi tilbyder flere gode hostels beliggende i den charmerende gamle bydel i Gdansk – alle med optimale faciliteter i forhold til en skolerejse.

Grand Hostel
Dette hostel er meget centralt beliggende i den gamle bydel i Gdansk med kort afstand til Motlawa floden, og der er mange restauranter og caféer tæt på hostellet. Eleverne indkvarteres i 2-9 sengsværelser og lærere i enkeltværelse mod tillæg. Elevværelserne fåes både med og uden eget bad/toilet. Hostellet er moderne indrettet med en maritim atmosfære.
I skal vælge Grand Hostel, hvis…
I gerne vil have en atmosfærefyldt base for jeres studierejse, og hvis I ønsker at bo i Gdansks gamle bydel.

Zappio Hostel
Beliggende centralt i Gdansk kun 20 m. fra Motlawa floden (ca. 50 meter fra Grand Hostel). Eleverne indkvarteres i 2-5-sengsværelser og lærerne i enkeltværelse mod tillæg. Det er ikke alle elevværelserne der har bad/toilet på værelset, nogle af dem har på gangen.
I skal vælge Zappio Hostel, hvis…
I gerne vil bo lige ved bredden af floden Motlawa i lidt mindre værelser.
Priser
Vejledende priser
Studierejse til Gdansk fra kun 2.898kr.
- 5 dage / 4 nætter
Pris pr. person ved min. 20 personer.
Prisen er inklusiv fly tur/retur og ophold, med flyafgang fra Kastrup Lufthavn. Det er muligt at få tilbud på rejsen med afgang fra andre lufthavne.
Priseksemplerne inkluderer
- Flyrejsen til Gdansk t/r
- Indkvartering i flersengsværelser
- Morgenmad under opholdet
- Alle skatter og afgifter
- Tæt samarbejde med din rejserådgiver
- Adgang til AlfA Gate med overblik over rejsen og praktisk information
- Afgift til Rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring
- 24-timers nødtelefon
De opstillede prisindikationer er udelukkende forslag, og indkvarteringsstandarden, rejselængde og transportform kan naturligvis tilpasses jeres gruppes ønsker. Du er velkommen til at kontakte os på telefon 70 22 88 70, hvis du har spørgsmål.

Klimapåvirkning
Klimapåvirkningen angiver CO2-udledningen i kg. pr. person for valgte transport tur/retur.
Beregningerne er lavet for AlfA Travel af Viegand og Maagøe. Læs mere om udregningsmetoderne og forudsætningerne for resultaterne her.
Få et tilbud eller bliv ringet op
Det koster ikke noget at spørge, og vi laver meget gerne et ganske uforpligtende tilbud på jeres studie- eller grupperejse. Vores rejserådgivere sidder klar ved telefonen på 70 22 88 70.
Tæt samarbejde hele vejen
Du kontakter os
Ring, mail eller udfyld en kontaktformular. Uanset hvad du vælger er det helt uforpligtende at kontakte os.
Vi inspirerer dig
Du fortæller om jeres planer og vores konsulenter inspirerer dig med alt den viden, de har om destinationen.
I får et tilbud
Jeres ideer og vores input bliver til en rejseplan, som opfylder jeres ønsker og behov. Vi giver jer et tilbud på rejsen.
Vi er med hele vejen
Siger I ja tak til tilbuddet bestiller vi billetter, booker overnatning og hjælper gerne med programmet. Vi er med hele vejen.
Inspirationsblog
Få tips til rejsen
Bliv klædt på som rejseleder
Hos AlfA Travel vil vi gøre alt for at du får succes som arrangør af grupperejser, skolerejser og firmarejser. Tilmeld dig her, så får du vores inspirationsmail kvit og frit.