Studietur til Sevilla
Enestående kulturarv, moderne arkitektur, tapas-crawl og autentisk flamenco i verdensklasse
Andalusiske traditioner i Sevilla
Lad studieturen gå til Sevilla. Oplev hovedstaden i Andalusien og alt det bedste fra Sydspanien i byen, hvorfra Columbus i 1492 stævnede ud med kurs imod Den Nye Verden. En studierejse til Sevilla er lig med en rejse ind i det autentiske Spanien.
Alle gode grunde til at vælge Sevilla
I Sevilla kan I blandt meget andet opleve enestående kulturarv, muslimske monumenter, historiske kirker, moderne arkitektur, kunst, fremragende mad og ikke mindst flamenco i verdensklasse. Her er der herligt vejr året rundt, duftende appelsintræer overalt i byen og en virkelig skøn atmosfære. Det kan ikke være andet end et perfekt udgangspunkt for en god studietur.
Verdens største katedral og tiltrængt tapas-break
Sevillas største must see er dens enorme katedral Santa Maria de la Sede og dens tilstødende kirketårn Giralda. Katedralen er verdens største og anerkendt som verdensarv af Unesco. Fra Giralda-tårnet får I en enestående udsigt over byen, og inde i katedralen kan I se en af de mest berømte grave i verden, eftersom den er endeligt hvilested for Christopher Columbus.
På studieturen skal I huske at få tid til en guidet cykeltur rundt i byen og at tage forbi den majestætiske Plaza de España. Se jer også omkring i Sevillas gamle romantiske jødekvarter Barrio Santa Cruz, hvor det er oplagt med et tapas-break eller to undervejs.
Sparring og tips til jeres studietur til Sevilla
Når du som rejseleder planlægger jeres studietur sammen med os, så sker det i tæt dialog med en personlig rejserådgiver. Vi har nogle af Danmarks mest erfarne rådgivere indenfor grupperejser, og de kan vejlede dig i alle de ting, I SKAL se i Sevilla, men også om byens små hemmelige steder, hvor de unikke oplevelser gemmer sig.
Fortæl os, hvad I gerne vil opleve, hvordan I gerne vil bo, og hvis I har særlige behov eller faglige mål, der skal tages hensyn til. Vi skræddersyr et rejseforslag 100 % til jer – altid til yderst konkurrencedygtige priser.
Hostels og hoteller i Sevilla
Vi tilbyder flere muligheder for indkvartering på centralt placerede hoteller og hostels i Sevilla. Fortæl os, hvilke ønsker I har til indkvartering på Sevilla – så laver vi et forslag til, hvor I får mest valuta for pengene.
Fagligt program på en studierejse til Sevilla
Din personlige rejserådgiver hjælper også meget gerne med at sammensætte et rigtig godt og fagrelevant studieprogram. Vi har et stort og varieret udbud af faglige oplevelser i Sevilla samt en masse ideer til anderledes indhold. Vi kan fx arrangere:
- Besøg på Hospitalet “Venerables Sacredotes”
- Besøg i den imponerende katedral med Giralda-tårnet og Columbus’ grav
- Oplev San Pedro Sognekirke eller Sagrario Sognekirke
- Besøg det Andalusiske Parlament og få en guidet rundvisning
- Oplev hvordan undervisningen foregår på Sevillas universitet
- Det arkæologiske museum i Sevilla bliver betegnet som et af de bedste af sin slags, og det er bestemt et besøg værd
- Spanskundervisning på en spansk skole
Du kan finde mere inspiration til aktiviteter på jeres skolerejse til Sevilla herunder.
Sevilla seværdigheder, som I også bør opleve
Flamenco er en vigtig kulturskat i Sydspanien, og i Sevilla vrimler det med de såkaldte tablaos, hvor de karakteristiske flamencoshows opføres. Hvis I vil opleve et show på jeres studietur til Sevilla, kan I besøge Museo del Baile Flamenco, som er det mest kendte tablao i Sevilla – her findes også et interessant museum om flamencoens historie. Alternativt kan I på studierejsen besøge Casa de la Memoria de Al-Andalus, hvor den hyggelige gård har cirka 90 tilskuerpladser. Her kommer I helt tæt på flamenco-danserne – det er passioneret, svedigt og fuld af livslyst. Kom i god tid – man ser de imponerende hurtige fodbevægelser bedst på første tilskuerrække.
Et andet ”must see” på studierejsen til Sevilla er det fabelagtige palads Alcázar og Archivo de Indias, der huser over 40 millioner dokumenter fra 1492 og frem til selvstændigheden af de amerikanske kolonier. Den fantastiske have og det tilhørende palads stammer tilbage fra arabernes regime i regionen.
Vil I shoppe lidt på studieturen i Sevilla, så begynd på den ikoniske gade Calle Sierpes. Her finder I historiske butikker med flotte facader, og I kan købe næsten alt, hvad hjertet begærer – særligt af traditionelle, spanske produkter.
Se også vores andre studieture til Spanien.
Oplevelser
Smugkig i vores inspirationsprogram
Indkvarteringer
Bo godt i Sevilla
I Sevilla kan I bo på enten hoteller eller hostels i fin standard. Flere er dejligt centralt placeret, fx i Sevillas historiske centrum. Andre ligger i udkanten af byen – mere roligt, men stadig i fin gåafstand til mange seværdigheder.
Oasis Palace Sevilla
Oasis Palace Sevilla ligger 500 meter fra busstationen i Sevilla ved kunstmuseet og 400 meter fra Plaza de Armas-pladsen i det historiske centrum. Sevilla-katedralen og Alcazar ligger inden for 15 minutters gang. Vandrehjemmet har en tagterrasse med swimmingpool og udsigt over byen. Her er 24-timers reception og gratis trådløs internetadgang på tredje sal. Oasis har rummelige flersengsværelser med gratis skabe, sengelinned og aircondition. Morgenmad serveres i cafe-baren.
I skal vælge Oasis Palace Sevilla, hvis …
I går efter et ”bedst til prisen”-hotel, der ovenikøbet har god beliggenhed.
TOC Hostel (Sevilla)
TOC Hostel er et 1-stjernet hostel i Sevillas bymidte i gåafstand til katedralen og Real Alcazar-paladset. Der er gratis Wi-Fi, fællesområde, mulighed for bagageopbevaring og 24-timers receptionen. Eleverne bliver indkvarteret i flersengsværelser i køjesenge (6-8 personer pr. værelse).
I skal vælge TOC Hostel, hvis …
I vil bo lige ved katedralen – og på AlfAs favorit hostel i Sevilla.
Hostel Room 007 Salvador
Hostel Room 007 Salvador er et hostel beliggende centralt, kun små 10 minutters gang fra Katedralen i Sevilla. Hostellet er placeret i den gamle bydel omringet af restauranter og butikker på Plaza de las Setas og Plaza del Salvador få minutters gang derfra. Der er grati Wi-Fi, fælles lounge, tagterrasse og døgnåben reception. Eleverne indkvarteres i 4-8-sengsværelser med eget bad og toilet.
I skal vælge Hostel Room 007 Salvador, hvis…
I ønsker en god beliggenhed i den gamle bydel med masser af liv omkring jer.
Hotel Don Pedro
Det 1-stjernede hotel ligger i Sevillas historiske bydel i en charmerende bygning fra 1700-tallet. Alle værelser er med bad/toilet og aircondition. Der er indkvartering i 3-4-sengsværelser. Hotellet har ikke morgenmadsrestaurant, så morgenmaden serveres på nærliggende restaurant, cirka 50 meter fra hotellet.
I skal vælge Hotel Don Pedro, hvis …
Det er et plus for jer at bo i en autentisk, charmerende bygning med en god beliggenhed.
Hotel Alcazar
Hotel Alcazar er et 3-stjernet hotel i udkanten af Sevilla i Santa Cruz-distriktet ved Murillo-haven. Hotellet har 93 værelser i alt. Eleverne bliver indkvarteret i mindre 3-sengsværelser, alle med bad/toilet, aircondition og telefon. Ledere bliver indkvarteret i enkeltværelser mod tillæg. Morgenmad er inkluderet.
I skal vælge Hotel Alcazar, hvis …
I ønsker at bo tæt på Plaza de España.
Priser
Vejledende priser
Studietur til Sevilla fra kun 3.748kr.
- 5 dage / 4 nætter
Pr. person ved min. 30 personer.
Baseret på flyrejse København – Sevilla (med mellemlanding i Malaga) økonomiklasse.
(Det er muligt at flyve direkte fra Billund til Sevilla. Kontakt os gerne hvis I ønsker pris på denne mulighed)
Priseksemplerne inkluderer
- Rejse med valgte transportform til Sevilla t/r
- Indkvartering i flersengsværelser
- Morgenmad under opholdet
- Alle skatter og afgifter
- Tæt samarbejde med din rejserådgiver
- Adgang til AlfA Gate med overblik over rejsen og praktisk information
- Afgift til Rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring
- 24-timers nødtelefon
De opstillede prisindikationer er udelukkende forslag, og indkvarteringsstandarden, rejselængde og transportform kan naturligvis tilpasses jeres gruppes ønsker. Du er velkommen til at kontakte os på telefon 70 22 88 70, hvis du har spørgsmål.
Klimapåvirkning
Klimapåvirkningen angiver CO2-udledningen i kg. pr. person for valgte transport tur/retur.
Beregningerne er lavet for AlfA Travel af Viegand og Maagøe. Læs mere om udregningsmetoderne og forudsætningerne for resultaterne her.
Få et tilbud eller bliv ringet op
Det koster ikke noget at spørge, og vi laver meget gerne et ganske uforpligtende tilbud på jeres studie- eller grupperejse. Vores rejserådgivere sidder klar ved telefonen på 70 22 88 70.
Tæt samarbejde hele vejen
Du kontakter os
Ring, mail eller udfyld en kontaktformular. Uanset hvad du vælger er det helt uforpligtende at kontakte os.
Vi inspirerer dig
Du fortæller om jeres planer og vores konsulenter inspirerer dig med alt den viden, de har om destinationen.
I får et tilbud
Jeres ideer og vores input bliver til en rejseplan, som opfylder jeres ønsker og behov. Vi giver jer et tilbud på rejsen.
Vi er med hele vejen
Siger I ja tak til tilbuddet bestiller vi billetter, booker overnatning og hjælper gerne med programmet. Vi er med hele vejen.
Inspirationsblog
Få tips til rejsen
Bliv klædt på som rejseleder
Hos AlfA Travel vil vi gøre alt for at du får succes som arrangør af grupperejser, skolerejser og firmarejser. Tilmeld dig her, så får du vores inspirationsmail kvit og frit.